Kendetegnende for mange danske og internationale spørgeskemaer til nyuddannede er, at de søger at kortlægge uddannelsernes relevans i form af kompetencematch mellem uddannelse og beskæftigelse.
I Danmark anvendes undersøgelser blandt nyuddannede i stor stil på de danske uddannelsesinstitutioner som led i det interne kvalitetsarbejde. Vejledningsportalen Uddannelseszoom gennemførte desuden en spørgeskemaundersøgelse i 2016, hvor nyuddannede blev bedt om at vurdere relevansen af deres uddannelse. Der er dermed mange empiriske erfaringer at drage på i dansk kontekst, uden at der dog kan identificeres et valideret og forskningsbaseret koncept.
Internationalt er der ligeledes mange erfaringer med undersøgelser til nyuddannede. På tværs af Europa er der en lang række lande, der gennemfører nationale undersøgelser blandt nyuddannede, og flere EU-finansierede projekter beskæftiger sig med internationale undersøgelser blandt nyuddannede. På internationalt niveau gælder det også, at målingskoncepterne kun i begrænset omfang er teoretisk forankrede eller validerede.
Kompetencematch
Kvalitetsmålingen blandt nyuddannede tilrettelægges som en "kompetencematchmodel". Modellen indebærer, at nyuddannede i job bedes vurdere hvorvidt forskellige typer af viden, evner og kompetencer er tillært på uddannelsen og efterspurgt i deres job. Højere grad af sammenfald mellem det lærte og det efterspurgte er tegn på større relevans af uddannelsen.
I arbejdet med at udvikle kvalitetsmålingen blandt nyuddannede, har Uddannelses- og Forskningsministeriet afdækket, hvilke kompetencer der går på tværs af institutionernes eksisterende dimittendundersøgelser. De kompetencer, der spørges ind til i kvalitetsmålingen blandt nyuddannede, er baseret på forskellige institutioners dimittendundersøgelser og efterfølgende justeret på baggrund af input fra eksperter, referencegruppe og pilottest.
Kvalitetsmålingen blandt nyuddannede vil derfor flugte med og trække på institutionernes eksisterende undersøgelser for nyuddannede. Undersøgelsen kan således supplere – og muligvis i et vist omfang erstatte – institutionernes undersøgelser blandt nyuddannede. Samtidig giver kvalitetsmålingen ny viden for institutionerne i form af et muligt ”referencepunkt”, som de kan bruge til at holde deres uddannelser op imod.