Gå til indhold

Online Language Support

Online Language Support (OLS) er en platform, der tilbyder alle deltagere i Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps sproglig støtte. Deltagere kan blandt andet få lavet en sprogvurdering og følge online-sprogkurser.

Ved at få lavet en OLS-sprogvurdering, inden deltagere i Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps rejser til udlandet, vil de være i stand til at bedømme deres færdigheder i det sprog, de kommer til at bruge i forbindelse med et ophold, hvor de skal studere, arbejde eller være frivillig.

Deltagere, der ønsker at forbedre deres sprogkundskaber, har mulighed for at følge online-sprogkurser før og under deres ophold i udlandet. Deltagerne vil kunne følge sprogkurser i ethvert af de tilgængelige sprog på OLS.

Experience the new OLS

OLS-hjemmesiden består af to dele - en offentligt tilgængelig del og en særligt tilegnet og udbygget del til undervisere, studerende, elever og frivillige fra alle sektorer, som deltager i Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps.  

Bemærk: Tidligere hed platformen 'Online Linguistic Support' og bestod af en hjemmeside, hvorfra sprogvurderinger- og kursuslicenser kunne administreres. Men pr. 1. juli 2022 er den gamle hjemmeside lukket, og den nye og større portal er lanceret. Tests, kurser og podcasts mm. vil løbende blive tilføjet den nye platform.   

 

Er sprogvurderinger obligatoriske?

Gældende inden for videregående uddannelse

Sprogvurdering er ikke obligatorisk inden for videregående uddannelser, men har tidligere været det. Det anbefales fortsat at alle studerende, der skal på et mobilitetsophold i 14 dage eller mere, gennemfører en sprogvurdering af 'mobilitetssproget' før afrejse (hvis tilgængeligt). Dette er for at sikre, at de opfylder det anbefalede niveau i deres modtagende organisation.

Gældende for skole-, voksen- og erhvervsuddannelsessektoren

Det har tidligere været obligatorisk, at deltagere inden for de erhvervsrettede grund- og efteruddannelser skulle gennemføre en sprogtest inden afrejse for at afgøre deltagerens niveau i det talte arbejdssprog i det pågældende modtagerland.

Fra 1. juli 2022 er det IKKE længere obligatorisk for tilskudsmodtagere fra hverken erhvervsuddannelses-, voksen eller skolesektoren at lade deltagere sprogteste, uanset opholdets længde og uanset, hvornår bevillingen til deltagerens ophold er modtaget. Alle tilskudsmodtagere opfordres dog til at opmuntre deres deltagere til at benytte sig af den nye portals mange muligheder, særligt selvfølgelig de deltagere, hvis ophold i udlandet har fokus på at styrke deltagerens sproglige kompetencer.   

Gældende inden for Det Europæiske Solidaritetskorps

Før projektstart skal alle deltagere i Det Europæiske Solidaritetskorps gennemføre en obligatorisk sprogtest, hvormed deltagerens sprogniveau vurderes. Efter endt ophold er det muligt at gennemføre endnu en sprogtest, hvis man ønsker at få genvurderet sit sproglige niveau. Denne test er dog ikke obligatorisk.

Sprogkurset er niveauopdelt og foregår online. Der tilbydes forskellige kurser med fokus på henholdsvis dialog i diverse fora og mere specifikke kurser til træning af relevant ordforråd. Deltagerne vælger selv, hvor meget tid de ønsker at bruge på det tildelte kursus.

Sprogkurset er ikke meritgivende, men kan skrives ind i Youthpass efter endt ophold. Den frivillige får adgang af sin værts- eller supportorganisation.

Hvordan kan deltagere få adgang til OLS?

Med den nye OLS-platform ophører det tidligere licenssystem. På sigt vil den nye platform til projekthåndtering for tilskudsmodtagere - Beneficiary Module' (BM) - kunne overføre data til den nye OLS-platform, så deltagerne automatisk tildeles adgang til OLS, når de registreres i BM.

Indtil denne løsning er på plads, kan tilskudsmodtagere invitere deltagere til OLS via EU Academy.   

 


Kontakt

Anette Skafsgaard Bach
Kontorfunktionær
Tlf.: +45 72 31 82 54
Email: asb@ufm.dk
Lise Frank
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 73
Email: lifr@ufm.dk
Alexander Clausen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 93
Email: alcl@ufm.dk
Ina Nørgaard Thorn
Kontorfunktionær
Tlf.: +45 72 31 88 65
Email: int@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024

Afsendere