Forestil dig at være gartnerelev i dag. Måske du også kan forestille dig at have behov for at øve de botaniske navne fra plantekendskabsbogen igen og igen, før de sidder der. Og så en sidste ting: Forestil dig, at du altid har en mobiltelefon ved hånden.
Ham eller hende, du nu ser for dig, er en helt typisk elev på Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder ved Aarhus. Videbegærlig, men ikke nødvendigvis fuld af lyst til at læse sig til ny viden. Engageret, men -ligesom alle andre med internet i lommen- også let at aflede. Det er ham eller hende, som underviserne skal have igennem pensum, ud på en læreplads, måske til udlandet, og så hjem igen til svendeprøven. Så hvad gør man for at sikre en undervisning, der er vedkommende anno 2023?
Faglærer Boncho Kostadinov mener at kende svaret. Man går ”all in” på internationale og tværfaglige samarbejder om nye læringsformer:
”Vi har involveret os i rigtig mange internationale projekter de seneste år. De er forskellige, men i sidste ende har de det samme formål, nemlig at hjælpe os med at fastholde elevernes opmærksomhed og motivation for et hundrede år gammelt fag. Taber de motivationen, lærer de ikke noget. Og noget af det, jeg har lært internationalt, er, at en vis grad af ’gamification’, altså det at tilsætte spilelementer til undervisningen, kan være stærkt motiverende”, siger Boncho.
En virtuel og interaktiv havevandring
Han fortsætter:
”Plantekendskabsundervisningen kan være kedelig, hvis man kun har en bog. Det kan også være, at planten på billedet i bogen ikke ligner den, du kan finde udenfor, fordi billedet er taget i maj, og din undervisning foregår i efteråret”.
Som et eksperiment satte Boncho Kostadinov derfor en række vildtkameraer op i skolens have og indstillede dem til én gang i timen henover et år at knipse billeder af en række buske, træer og blomster. Lægger man hertil de flere hundrede panorama-billeder og optagelser fra skolens væksthus, ind- og udvendige arealer, som Boncho har taget, kan en virtuel have snart åbne.
”Meningen er, at eleverne skal kunne botanisere hjemmefra. De skal kunne få læst plantenavne højt på både dansk og engelsk, og så skal man kunne se en rododendron-busk få knopper og springe ud, selvom det er november”, fortæller Boncho.
Desuden vil den virtuelle ’tour de gartnerskole’ også kunne tjene som forberedelse for udenlandske elever og lærere, der kommer til Jordbrugets UddannelsesCenter på et af de såkaldte mobilitetsophold.
Tal fra 2022
70 elever var på ophold i udlandet med Erasmus+
10 elever deltog i online undervisning med udenlandske elever
275 udenlandske elever var på ophold på Jordbruges UddannelsesCenter
”Det bliver rigtig godt”, konstaterer Boncho, der sideløbende i et norsk koordineret udviklingsprojekt afprøver mulighederne for at integrere 3D-scanning og AR-teknologi i sin undervisning. AR, som står for Augmentet Reality. AR-teknologien kombinerer den fysiske verdens data med virtuelle data og udvider eller forstærker således virkeligheden, i stedet for ”blot” at erstatte den, som det er tilfældet, når det hedder Virtual Reality (VR).
Han griner lidt for sig selv ved tanken, men Boncho Kostadinov ser rent faktisk for sig, at han i fremtiden ved hjælp af AR-teknologien vil kunne undervise sine anlægsgartnerelever i beskæring af træer i et virtuelt rum. Hvor science fiction-agtigt det end må lyde.
En podcastserie om biodiversitet
Hvad der imidlertid allerede er blevet til virkelighed på Jordbrugets UddannelsesCenter, er de første podcasts i en længere undervisningsserie om biodiversitet, udviklet inden for CoVE-projektet European Platform for Urban Greening og indtalt på engelsk af en af skolens egne gartnerundervisere, Zoe Atlagic.
CoVE er en del af Erasmus+ og står for Centres of Vocational Excellence og er store projekter med mange internationale skole- og virksomhedspartnere, støttet af Erasmus+.
Podcastene er et forsøg på flere ting, fortæller Boncho. For det første er de et forsøg på at imødekomme de elever, der lettere lærer ved at lytte, end ved at læse. For det andet er de et forsøg på at ”flippe undervisningen” for alle elever. En undervisning, der traditionelt har været designet sådan, at eleven modtog al sin viden i klassen, til nu at forudsætte, at eleven har lyttet til podcasten, inden han eller hun møder op til undervisningen. Og endeligt er podcastene skabt for at øge offentlighedens bevidsthed om vigtigheden af biodiversitet, på landet og på højhustage i byerne, i Danmark og i Europa.
Fra grønne tage til bevægelige husmure
I et helt tredje projekt støttet af Erasmus+ - igen med elevmotivationen og biodiversitetsdagsordenen for øje - satte Jordbrugets UddannelsesCenter tilbage i 2021 sine gartnerelever til at samarbejde med en gruppe studerende fra Baskerlandet. De danske og spanske unge mødtes aldrig fysisk, men udvekslede i en række onlinemøder ideer til et vandingssystem på en lodret, beplantet husmur.
”Eleverne fra JU var gartner- og anlægsgartnerelever, mens dem fra Baskerlandet studerede hhv. mekatronik og robotteknologi. Målet var, at de sammen skulle bygge en model af en mobil vegetationsvæg, dvs. en maskine, som endnu ikke eksisterer”, fortæller Boncho og uddyber:
”Det vil sige en vegetationsvæg, der kan bevæge planterne i en snoende bevægelse ved tryk på en knap. Det kan lade sig gøre ved hjælp af en række stempler og transportbånd og tjener jo det formål, at planterne nemt kan plejes, gødes eller høstes fra jorden af de personer, som betjener systemet. På den måde får en vegetationsvæg pludselig også en nyttefunktion udover sin dekorative funktion”.
Det var Boncho Kostadinov selv, der fik ideen til den bevægelige vegetationsvæg. Men præcis hvordan den skulle udformes og hvad de eventuelle udfordringer ville være, lod han være op til eleverne at undersøge.
Grupperne bestod af fire elever, en fra hvert fag, to danske elever og to fra Baskerlandet. I det første 14 dages-forløb blev de introduceret til hinandens fag. I det næste to-ugers forløb arbejdede de gruppevis om udviklingen af et koncept og nu i slutningen af 2023 vil den første pilotudgave af en mobil vegetationsvæg blive fremstillet.
”Det er vildt, som vi pludselig rykker os selv og vores elever igennem det internationale samarbejde”, siger Boncho. Og hans direktør Peter L. Moesgaard kan kun give ham ret:
”Der er selvfølgelig en grænse for, hvor mange internationale samarbejder og nye ideer, vi kan balancere med på én gang. Men ingen tvivl om, at Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus, elever såvel som medarbejdere, har rigtig godt af de mange input, vi får fra udlandet. Og så er vi selvfølgelig også stolte af, at udlandet føler, de kan lære noget af os”, afslutter Peter L. Moesgaard.
