Den amerikanske CCID-organisation er også for danske erhvervsskoler

På den årlige CCID-konference, der i februar i år blev afviklet i Washington DC, holdt danske Karolina Sikala og kollegaer fra Jordbrugets UddannelsesCenter Århus (JU) ikke mindre end tre oplæg. Et for CCID-bestyrelsen, et om det europæiske kæmpeprojekt ’European Platform for Urban Greening’ og et om erfaringerne med at udveksle danske elever og personale med amerikanske community colleges, hvis uddannelser retter sig mod de samme typer af jobs, som uddannelserne på danske erhvervsskoler.

For Karolina Sikala, der har været international koordinator ved JU i knap 6 år, er CCID, og ikke bare konferencen, men organisation, blevet helt uundværlig, når det kommer til at skabe netværk, opbygge relationer og planlægge uddannelsessamarbejder i USA.

”Et medlemskab af CCID koster 1.000 dollars om året. Det lyder umiddelbart af meget, men havde jeg ikke CCID til at anbefale os specifikke community colleges og introducere mig for de pågældende medarbejdere, der har med det internationale at gøre der, så tror jeg aldrig, jeg ville have fået hul igennem til nogen. Mine mails ville sandsynligvis være druknet”, siger Karolina Sikala.

Netværket samles på konferencen

På den årlige konference samles medlemmer af CCID, forskere og andre interessenter over fire dage til oplæg, workshops, prisuddeling, middage og ’networking’. Konferencen flytter rundt og har tidligere også været afholdt på vestkysten, i Arizona i 2018 og i Californien i 2019.

”Det er altid inspirerende, og der er altid nye perspektiver og nye mennesker at møde. Under konferencen præsenterede vi også, hvad JU kan tilbyde til community colleges”, fortæller Karolina Sikala, der varmt kan anbefale andre danske erhvervsskoler at deltage.

Temaerne på konferencen spænder vidt fra diversitet og inklusion i internationale uddannelsesprogrammer over innovation og lederskab til behov på det globale arbejdsmarked. Og så er det er langt fra kun amerikanske kontakter, man kan skabe på konferencen.

CCID’s medlemmer tæller ud over de amerikanske community colleges fra 32 stater  inklusiv Hawaii, også erhvervsfaglige uddannelsesinstitutioner fra Canada, Japan, Frankrig, Mexico, Filippinerne, Thailand, Storbritannien og ja, Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus. Hertil kommer organisationens universitetspartnere, fra Dublin, Edinburgh, London og Rabat i Marokko.

Hvis uheldet er ude

Hjemme i Danmark igen efter konferencen kommer Karolina Sikala i tanke om endnu en fordel ved CCID-medlemskabet.

Siden 2014 har Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus sendt undervisere og elever på kortere og længere ophold rundt om i USA. Dette forår har de elever i virksomheder i Californien og New York, og til sommer er det planen at udstationere en underviser til North Western Michigan Community College, hvor man har efterspurgt et forløb om nordisk kultur.

”Vi sender aldrig en elev afsted, uden selv at have besøgt den skole eller den virksomhed, eleven skal være på. Men der kan jo opstå uforudsete ting under sådan et ophold. Og skulle uheldet være ude, og er der pludselig en dansk elev, der har brug for hjælp, så giver det en enorm tryghed, at jeg kan ringe til Sylvia fra CCID og vide, at hun med det samme ville tilkalde og sende hjælp via sit kæmpe netværk over hele USA”, siger Karolina Sikala.

Hjælp til visum

Et ophold på over 90 dage i USA kræver et særligt visum, det såkaldte J1-visum for udenlandske studerende og elever i oplæring. Men et sådant får man ikke bare lige. I langt de fleste tilfælde vil danske erhvervsskoler og deres elever have brug for en sponsor-organisation, dvs. en organisation, der er akkrediteret af den amerikanske regering, til at hjælpe dem igennem processen.

Indtil nu har Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus købt sig hjælp til visa-processen gennem The Ohio Program, som er et internationalt, landbrugsfagligt udvekslingsprogram under The Ohio State University. Men når det kommer til aftalen mellem den danske elev og den amerikanske virksomhed, ser Karolina Sikala en begrænsning i forhold til at lade The Ohio Program stå for processen:

”For så bliver det kun virksomheder, som The Ohio Program samarbejder med, og vi vil gerne være frie til at vælge de virksomheder, som vi synes, er relevante for vores elever”, siger hun og tilføjer:

”Også derfor er CCID gode at have tæt på. For de er ikke kommercielle, og deres netværk til skoler og virksomheder er meget bredt. Det står derfor også på min to-do-liste at forhøre mig hos CCID, hvilken visa-sponsor de vil anbefale”.

For Karolina Sikala handler alt, hvad hun gør, om at skabe muligheder for sine elever, fordi hun gang på gang har set, hvor kæmpestor en læring og modenhed, der følger med et udlandsophold. Og i det perspektiv skal visa-processen bare overstås nemmest muligt.

• Læs mere om CCID på deres hjemmeside her
• Læs også: På jobshadowing: Hvad kan danske skoler lære af de amerikanske?