Gå til indhold

Udsyn - Nyt om internationale uddannelsesprogrammer, januar 2017

Vi skyder 2017 i gang med en lang række skriveseminarer, så din institution kan blive klar til forårets ansøgningsfrister. Hent inspiration til europæiske ungdomsudvekslinger i en ny video og få ugentlige opdateringer om det europæiske uddannelsessamarbejde via vores LinkedIn-side.

  skole13.jpg

Vil du arbejde med politikudvikling og innovation inden for uddannelsesområdet?

Danske institutioner og organisationer kan søge om tilskud til europæiske samarbejdsprojekter om politikudvikling og innovation inden for uddannelses- og ungdomsområdet. Ansøgningsfristen er den 14. marts 2017 kl. 12.00.

Rejs ud og tag del i samfundet

Det Europæiske Solidaritetskorps er et nyt initiativ, som giver unge mulighed for at blive frivillige eller arbejde på projekter i Danmark eller udlandet til gavn for lokalsamfundet og mennesker rundt om i Europa. Europa-Kommissionen står bag initiativet.

Rapport om læringsmobilitet i Europa

Rapport: Læringsmobilitet på tværs af Europa

Få overblik over udviklingen inden for læringsmobilitet på tværs af Europa i en ny rapport med titlen Mobility Scoreboard - Higher Education Background Report.

Projektbillede

Video: Inspiration til dit europæiske ungdomsprojekt

International projektleder hos ungdomsorganisationen YO YO Karin Kjær fortæller om projektet Sailing Democracy, hvor 24 unge på tværs af lande gik ombord på skonnerten Fylla for at sætte læring om demokrati i et interkulturelt perspektiv.

Ny pjece til vejledere om vurdering af udenlandske uddannelser

Bliv klogere på, hvordan vurderingen af udenlandske uddannelser kan bruges i vejledningen om uddannelsesmuligheder. Pjecen kan bestilles på vur@ufm.dk

Faktaark

Faktaark - din genvej til viden

En række nye faktaark informerer om mulighederne for tilskud gennem Erasmus+, guider dig til budgettet i strategiske partnerskaber og fortæller om dokumentation af kompetencer med Europa-Kommissionens kompetenceværktøj Europass. 

Søg tilskud til nordisk og baltisk uddannelsessamarbejde

Arrangementer
 

Odense: Skriveseminar for interessenter inden for voksenuddannelse

Få hjælp til din Nordplus-ansøgning på skriveseminar den 31. januar 2017 i Odense.

Aarhus: Skriveseminar for interessenter inden for erhvervsrettede grund- og efteruddannelse

Få hjælp til at skrive eller færdiggøre din ansøgning om tilskud til et strategisk partnerskab på skriveseminar den 6. februar 2017 i Aarhus.

København: Skriveseminar for interessenter inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning

Færdiggør din ansøgning om tilskud til et strategisk partnerskab på skriveseminar den 10. februar 2017 i København.

København: Skriveseminar for interessenter inden for skoleområdet

Kom til skriveseminar den 1. marts 2017 i København - og få hjælp til din ansøgning om tilskud til et strategisk partnerskab.

Vejle: Skriveseminar om skolepartnerskaber for interessenter inden for skoleområdet

Vi guider dig igennem din ansøgning om tilskud til et skolepartnerskab på skriveseminar den 3. marts 2017. 

Følg os på LinkedIn

Nu kan du også følge med på LinkedIn

På vores LinkedIn-side kan du også få nyt om ansøgningsfrister, arrangementer i ind- og udland, rapporter og cases. Siden hedder Internationale Uddannelsesprogrammer.


Udsyn udsendes næste gang i februar 2017.

Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til Cindy Maria Vinløv på cmv@uds.dk.

Fotos: 1: Fotolia, 2: Johanne Toft-Pedersen, 3: Karin Kjær, 4: Mauricio Pavez og 6: Fotolia.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024