EU: Et studieophold i udlandet gør vejen til job kortere
Studerende, der har været på studie- eller praktikophold i udlandet, har nemmere ved at få job efter endt uddannelse. Det viser en ny undersøgelse udarbejdet for EU-Kommissionen.
- Læs nyhed om EU-undersøgelsen
- Mere om undersøgelsen Erasmus Impact Study på EU-Kommissionens hjemmeside
Find samarbejdspartnere til dit næste europæiske projekt
Uddannelsesinstitutioner og organisationer kan nu møde partnere til europæiske samarbejdsprojekter på en række seminarer rundt om i Europa i efteråret.
Rollemodellerne fik en oplevelse for livet
Syv drenge i alderen 15-20 år fra Husum har været i Paris for at deltage i og arbejde ved VM i Streetfodbold. Drengene er uddannede rollemodeller i foreningen Livsbanen, og turen blev mulig via tilskud fra Erasmus+ Ungdom.
Sprogprojekter om folkeskoleelever og kvinder i job vinder Den Europæiske Sprogpris i Danmark
To projekter om tosprogede folkeskoleelever og veluddannede kvinder med indvandrerbaggrund har vundet Den Europæiske Sprogpris 2014. Projekterne hædres for kobling mellem sprog og social inklusion og nytænkning af sprogindlæring.
Danskkurser for internationale studerende i 2015
Videregående uddannelsesinstitutioner og højskoler, der ønsker at afholde sommersprogkurser for internationale universitetsstuderende, har nu mulighed for at indsende deres ansøgning. Kurserne udbydes under Kulturaftalerne. Ansøgningsfristen er den 3. november 2014.
Konference om internationalisering og kvalitet i uddannelserne
Hvordan kan europæisk uddannelsessamarbejde bidrage til øget kvalitet i uddannelserne og de danske læringsmiljøer? Det er omdrejningspunktet på konferencen 'Internationalisering og kvalitet i uddannelserne – inspiration fra det europæiske uddannelsessamarbejde'. Konferencen finder sted torsdag den 27. november i DGI Byen.
Konkurrence for elever i erhvervsuddannelserne
Skriv en god historie eller skyd en film om dit praktikophold i udlandet gennem PIU-ordningen og deltag i konkurrencen om præmier for 5000 kr. Frist for deltagelse er den 15. oktober 2014.
Mød os på Kulturnat 2014
Vil du tage hele eller dele af din uddannelse i udlandet, eller synes du, at et praktikophold i et andet land kunne være en spændende mulighed? Mød os på Kulturnat 2014 den 10. oktober og bliv klogere på dine muligheder for at rejse ud i verden.
Udsyn udsendes næste gang oktober 2014
Nyhedsbrevet Udsyn udsendes næste gang i slutningen af oktober 2014. Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til cmv@uds.dk
Fotos: 1+2:Fotolia, 3: University College Sjælland, Peter Jorvad