Gå til indhold

Nyt om Internationale Uddannelsesprogrammer, nov. 2020

Trods coronasituationen er der fortsat gang i international mobilitet blandt elever fra erhvervsuddannelserne, og i Udsyn ser vi nærmere på brug af PIU-ordningen. Læs også om webinar om tilskudsmuligheder via Nordplus 2021, og husk du kan deltage i online-konference om Erasmus+ 2021-2027 d. 30. nov.

Konditorelev

Trods COVID-19 er der liv i den internationale mobilitet i erhvervsuddannelserne

Siden foråret er antallet af elever fra erhvervsskolerne på Erasmus+-ophold i udlandet styrtdykket. Med det nuværende smittetryk i Europa er der ikke udsigt til, at det billede ændrer sig væsentligt i den nærmeste tid. Men ikke alle elever vælger at blive hjemme. Se seneste opgørelse på området og læs om elever, der aktuelt benytter PIU-ordningen (Praktik i Udlandet):

Tilskudsmuligheder inden for Nordplus i 2021
Webinar: Hør om muligheder for at søge tilskud fra Nordplus i 2021

Nordisk Ministerråds uddannelsesprogram, Nordplus, inviterer nordiske og baltiske institutioner og organisationer fra alle dele af uddannelsessektoren til at søge tilskud i ansøgningsrunden 2021. Tilmeld dig vores webinar, der bliver afholdt den 8. december 2020 fra kl. 14.30 til 16.00 og hør om dine muligheder. Tilmeldingsfristen er 4. dec. 2020 kl. 12.00.

Konference: Erasmus+ 2021-2027

Deltag i online-konference om Erasmus+ 2021-2027

Hent inspiration til internationalt uddannelsessamarbejde på online-konference om ’Erasmus+ 2021-2027’, mød uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og få indsigt i det nye uddannelsesprogram og tilskudsmuligheder via oplæg fra Director for Youth, Education and Erasmus+, Sophia Eriksson Waterschoot fra Europa-Kommissionen. Det sker på mandag den 30. november 2020 fra kl. 09:00 til 12.05. Deltagelse er gratis og kræver ingen forudgående tilmelding.

Komparativt kort
Nyt online-kort med fokus på entrepenørskab blandt unge i Europa

Vil du vide mere om, hvordan Danmark støtter entreprenørskab blandt unge i sammenligning med Tyskland, Sverige eller Italien? Med et nyt online-kort kan du på portalen ’Youth Wiki’ sammenholde tiltag, der fremmer iværksætterkompetencer blandt unge gennem ikke-formel læring i Europa.

LinkedIn-side
Følg med på LinkedIn

På vores LinkedIn-side kan du følge med i nyt om ansøgningsfrister, arrangementer, udgivelser og andet nyhedsstof relateret til Internationale Uddannelsesprogrammer.


Udsyn udsendes næste gang i slutningen af december 2020

Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til Helle Thorbøl Møller på hemo@ufm.dk.

Fotos: 1: Privatfoto, 2: Fotolia, 3: Nordplus, 4: Youth Wiki, 5: Jakob Dall

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024