Gå til indhold

Ny mulighed for at søge Erasmus-akkreditering

Europa-Kommissionen tilbyder nu mulighed for at ansøge om Erasmus-akkreditering for organisationer inden for voksen-, skole- og erhvervsuddannelsesområdet.

Næste ansøgningsfrist er den 19. oktober 2021 kl. 12.00.

Hvorfor søge om en Erasmus-akkreditering?

Erasmus-akkreditering er et værktøj til organisationer, der ønsker at styrke international udveksling og samarbejde inden for områderne:

  • Almen voksenuddannelse og folkeoplysning
  • Dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse
  • Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse

Akkrediterede Erasmus-organisationer vil få forenklet adgang til at søge om tilskud til mobilitetsaktiviteter via programmet for Erasmus+ (2021-2027). Akkrediteringen er en mulighed, men ikke et krav for at søge om Erasmus-midler fremadrettet. Hvis en organisation indsender en ansøgning på vegne af flere (konsortium), skal den ansøgende organisation dog være akkrediteret.

At have en Erasmus-akkreditering kan give mange fordele for jeres organisation, som fx:

  • Nem adgang til bevillinger
    Med en Erasmus-akkreditering har I nem adgang til løbende at søge om tilskud til mobilitetsaktiviteter, og I behøver ikke at beskrive detaljerede planer og aktiviteter hver gang.

  • Mulighed for at vokse og udforske
    Erasmus-akkreditering giver jer mulighed for at afprøve nye ting: en ny type aktivitet, en ny partnerorganisation - alt sammen uden at I behøver at skrive endnu en komplet ansøgning.

  • Investering i fremtiden
    Med en nem og løbende adgang til bevillinger kan I fokusere på jeres langsigtede mål og bruge mobilitetsaktiviteter til gradvist at hæve kvaliteten af ​​læring og undervisning i jeres organisation til et nyt niveau.

Hvem kan søge?

Organisationer inden for voksen-, skole- og erhvervsuddannelsesområdet kan ansøge om akkreditering.

Ansøgere kan ansøge om en individuel Erasmus-akkreditering for egen organisation eller om en Erasmus-akkreditering for et konsortium af organisationer. Tidligere erfaring fra Erasmus+ (2014-2020) er ikke påkrævet for at kunne ansøge.

Få mere information om akkrediteringsmuligheden og ansøgningsbetingelser i Europa-Kommissionens programguide. 

Se hvilke danske organisationer, der er berettigede til at søge om Erasmus-akkreditering inden for de enkelte uddannelsesområder:

Til inspiration kan du se lister over danske organisationer, som allerede er blevet akkrediteret inden for Erasmus+.

Hvordan søger man?

Ansøgninger skal indsendes ved hjælp af det officielle elektroniske ansøgningsskema.

Ansøgningen om Erasmus-akkreditering er fokuseret på at oprette en Erasmus-plan - en plan, der beskriver, hvad jeres organisation ønsker at opnå ved at organisere mobilitetsaktiviteter, og hvordan det skal foregå. Erasmus-planen skal dække mål i mindst to år, men den kan være længere.

Ansøgningsskemaet til Erasmus-akkrediteringer skaber en ramme for jeres Erasmus-plan og indeholder forklaringer i hvert afsnit.

Organisationer, der bliver tildelt akkreditering, vil ved efterfølgende ansøgningsrunder kunne indsende en forenklet ansøgning om tilskud til mobilitetsaktiviteter med afsæt i akkrediteringen. En akkreditering vil gælde hele den resterende programperiode frem til 2027. 

Spørgsmål til ansøgningsprocessen

Har I spørgsmål eller brug for vejledning i ansøgningsprocessen, er I velkomne til at kontakte Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

  • Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser: Alexander Theis Kjærby Andersen, tlf.: 7231 8905, atka@ufm.dk / Lise Frank, tlf. 7231 8873, lifr@ufm.dk
  • Almen voksenundervisning og folkeoplysning: Emil Thirup-Sorknæs, tlf. 7231 8318, ets@ufm.dk
  • Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse: Lars Møller Bentsen, tlf.: 7231 8926, lmb@ufm.dk / Lise Frank, tlf. 7231 8873, lifr@ufm.dk

Bemærk i øvrigt, at der årligt vil blive indkaldt ansøgninger til akkreditering. Hvis jeres organisation foretrækker at starte med enkeltstående projekter, kan I ansøge om en akkreditering senere.

    I kan holde jer opdateret om nyt relateret til Internationale Uddannelsesprogrammer via vores nyhedsbrev og sociale medier.

     

    Relevante dokumenter

    Kontakt

    Lise Frank
    Fuldmægtig
    Tlf.: +45 72 31 88 73
    Email: lifr@ufm.dk

    Handlinger tilknyttet webside

    Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
    Senest opdateret 23. juni 2024

    Afsendere