Gå til indhold

DiscoverEU - nu kan alle 18-årige søge om en gratis interrailbillet (forår 2023)

Har du altid drømt om at komme på Interrail? DiscoverEU giver alle 18-årige mulighed for at søge om en gratis interrailbillet.

DiscoverEU

Hvad er DiscoverEU?

DiscoverEU er et EU-initiativ, der giver 18-årige europæere mulighed for at søge om en gratis interrailbillet til at udforske Europa på en interrailtur. Interrailbilletten giver adgang til at foretage en rejse på 1 til 30 dage mellem 15. juni 2023 og 30. september 2024.

Hvem kan ansøge?

DiscoverEU er udelukkende for 18-årige med bopæl i et europæiske land. Det betyder, at unge født i perioden 1. juni 2004 til 30. juni 2005 kan ansøge om at deltage i DiscoverEU i den kommende ansøgningsrunde.  Man kan søge alene eller sammen med en gruppe venner.

Ansøgningsfrist og andet praktisk

Den kommende ansøgningsrunde løber fra d. 15. marts kl. 12:00 til d. 29. marts 2023 kl. 12:00.

Læs mere om DiscoverEU på vores hjemmeside eller gå direkte ind på Den Europæiske Ungdomsportal og søg.

Kontakt

Line Katja Mex-Jørgensen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 84 06
Email: lkmj@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 08. marts 2023

Afsendere