
Undervisningsprisen gives til inspirerende og engagerende undervisere på de videregående uddannelser i Danmark. Der uddeles syv undervisningspriser på 500.000 kroner. 200.000 kroner er en personlig hæderspris, og 300.000 kroner går til udviklingsaktiviteter, der understøtter et godt og engagerende undervisningsmiljø på de videregående uddannelsesinstitutioner.