Henrik Juul Larsen

Tekst: Charlotte Koldbye | Foto og video: Kristoffer Juel Poulsen 

I Henrik Juul Larsens timer undersøger de studerende, hvordan man kan bruge AI i deres fag. Andre gange arbejder de med podcasts. Alt sammen med det formål at gøre stoffet til deres eget. Det handler om at aktivere hjernen gennem kroppen og give det faglige indhold en form, der huskes og kan bruges i praksis.

Henrik Juul Larsen begyndte sin karriere som revisor, men det betød alt for mange timer på et kontor, og han ville have med mennesker at gøre. I undervisningen fandt han det, han savnede: kontakten med mennesker og muligheden for at gøre en forskel. Siden har han ikke set sig tilbage.

Han underviser i erhvervsøkonomi, eksternt regnskab og økonomistyring, fag som mange møder med en vis skepsis. Netop derfor lægger han vægt på at skabe et trygt rum, hvor det er tilladt at fejle. Faktisk har man kvajepligt i hans undervisning, for Henrik Larsen mener, at vi først virkelig lærer noget, når vi træder ud over kanten og begår fejl.

For Henrik Juul Larsen er det helt centralt, at underviseren går forrest. Det kræver mod at stå foran et hold og tage chancer. Og det stopper ikke her, for man skal som underviser vise, at man selv kan tage fejl. Autenticitet og ærlighed er ikke noget, han taler om, men noget han praktiserer. Når han fejler, siger han det højt. Og når noget ikke virker, laver han det om.

Relationen til de studerende er en grundsten i hans tilgang. De er ikke bare navne på en liste. Han husker detaljer fra deres liv, det kan være en jobsamtale eller en fodboldkamp. Den form for nærvær skaber tillid, mener Henrik Juul Larsen, og den er nødvendig for at få modet til at lære.

Henrik Juul Larsen forbereder sig grundigt, men låser sig ikke fast i én metode. Hvert nyt hold kræver nye tilgange. Han henter inspiration i podcasts, YouTube-videoer, kollegers praksis og i de studerende selv. Han eksperimenterer og sammensætter sin undervisning, så den rummer både faglig tyngde og kreativ leg. Han ser undervisning som en dynamisk proces, hvor han hele tiden prøver at blive lidt bedre end i går.

Feedback spiller en vigtig rolle. Han lytter til sine studerende og bruger deres evalueringer som pejlemærker. Det er en vej til udvikling - når noget ikke lander, som han forventede, justerer han. Når noget skaber engagement, bygger han videre på det.

De studerendes evalueringer er en mulighed for udvikling. De fortæller mig jo, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Det skal jeg lytte til. Jeg kan kun forvente deltagelse, hvis jeg selv er villig til at ændre kursen.

Selv i de stramme rammer, der kan præge undervisning i redskabsfag i økonomi, finder Henrik Larsen plads til nysgerrighed og variation. Det handler ikke om at gøre undervisningen nem, men om at gøre den meningsfuld. Han mener, at læring gerne må være krævende. Det kan sagtens være både ubehageligt og anstrengende at lære, men når det giver mening, falder det hele på plads.