Alicia Lazzaroni demonstrerer i sin undervisning en unik evne til at hjælpe studerende med at omfavne arkitektur med en økologisk tilgang og forberede dem på en rolle som kritiske aktører i den grønne omstilling. Alicia Lazzaroni berører komplekse emner som dekarbonisering, regenerativ arkitektur og biodiversitet ved at balancere dybdegående viden, kunstneriske færdigheder og empatisk didaktik med en dialogisk tilgang, hvor trygge og eksperimenterende læringsrum understøtter selv-motivation og akademisk refleksion hos de studerende. Alicia Lazzaronis kolleger beskriver hende som fagligt generøs og dialogisk orienteret i samarbejdsrelationer.
Alicia Lazzaronis undervisningsfelt omfatter komplekse økologiske temaer, som ofte overses i arkitektuddannelsen. Ved at fortrylle det banale gennem en særlig opmærksomhed på de materielle og immaterielle relationer, skaber hun faglig nysgerrighed omkring bygningers fulde livscyklus og miljøpåvirkning. For at opnå dette mål arbejder de studerende empirisk med meget konkrete cases, dybt forankrede i en fysisk kontekst, så de kan forstå det byggede miljø i hele dets kompleksitet. De studerende roser Alicia Lazzaroni for hendes store engagement og evne til at skabe en uformel og inkluderende atmosfære i læringsrummet. Hun er en lyttende underviser, der byder de studerendes interesser velkommen og stimulerer faglig udvikling gennem kritisk tænkning og konstruktiv feedback. Hun udfordrer de typiske formater for kollektive diskussioner ved at stimulere deltagelse og fremme feedback. Eksempler på dette er serieformatet Radical Talks, udarbejdet med flere kolleger, der giver en særlig stemme til mere introverte studerende og The School in Real Time, en 24-timers mixed reality-begivenhed under Covid.
Forståelsen af bygninger som et samspil mellem mere-end-menneskelige aktører, ressourcer og processer kræver forskellige former for viden og multiple værktøjer. Derfor anvender Alicia Lazzaroni undervisningsmetoder til at "stable" tilgange, der både er tekniske og kunstneriske, analytiske og narrative, analoge og digitale. Et eksempel på disse metoder er formatet Entangled Maps, hvis teori hun har publiceret i fagbøger og akademiske artikler og videreudviklet i kunstneriske projekter. Entangled Maps kræver en strategisk brug af forskellige medier og software, såsom højopløselige 3D-modeller, narrative tegninger, prototyper, 3D-scanninger, GIS-kort og personlige erfaringer.
En økologisk tilgang til arkitektur defineres af tværdisciplinære spørgsmål. For Alicia Lazzaroni er det afgørende, at studerende øver sig i dialogen med fagfolk, da den færdiguddannede arkitekt navigerer i en kompleks virkelighed. Derfor samarbejder studerende med fx biologer, antropologer, landskabsarkitekter, brandingeniører, entreprenører og landmænd. I et projekt om biogene materialer interviewede de studerende materialeleverandører, drøftede materialernes påvirkning af biodiversiteten med landskabsarkitekter og tryktestede idéer med LCA-ingeniører. Den mest mindeværdige session var "Fire Day", hvor de studerende antændte deres prototyper i samarbejde med en brandingeniør for at lære om materialernes ydeevne.