- Kontakt
-
Helle Thorbøl MøllerSpecialkonsulentTlf.: +45 72 31 78 65Email: hemo@ufm.dk
Hent inspiration til internationalt uddannelsessamarbejde på konference om Erasmus+

Tid og sted
Tietgensgade 65
1704 København
- Tilmeld dig konferencen - NB: Tilmeldingsfristen er udløbet
- Se program for konferencen
Digitalisering og bæredygtighed
På årets konference om Erasmus+ zoomer vi ind på det nye Erasmus+ 2021-2027 i dansk sammenhæng. Via oplæg og debat med repræsentanter fra hele uddannelsessektoren og ungdomsområdet retter vi et særligt fokus mod digitale muligheder i Erasmus+ og målet om et grønnere Erasmus+.
Digitalisering og bæredygtighed står - på linje med inklusion, der var temaet for sidste års konference - som centralt prioriterede områder i det nye program for Erasmus+ og vil derfor være centrale fokusområder i det fremtidige internationale uddannelsessamarbejde. Det er samtidig højaktuelle emner grundet den vedensomspændende pandemi og et kraftigt stigende fokus på miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer.
Hvorfor deltage?
- Bliv opdateret om det nye Erasmus+ i en dansk kontekst
- Hent inspiration via oplæg om konkrete erfaringer med digitalisering i Erasmus+-indsatser
- Deltag i debatten om, hvordan Erasmus+-indsatser kan skabe øget bevidsthed om den grønne dagsorden og gøres mere bæredygtige
- Få mulighed for et netværke med repræsentanter fra uddannelsessektoren og ungdomsområdet
- Få information og vejledning på stande, hvor medarbejdere står klar til at vejlede om muligheder i Erasmus+
Målgruppe
Konferencen favner hele uddannelsessektoren samt ungdomsområdet og henvender sig til rektorer, skole- og uddannelsesledere, undervisere, lærere, vejledere, ungdomsarbejdere og koordinatorer af internationalt samarbejde samt andre med interesse for uddannelse, læring og internationalt samarbejde.
Praktisk information
- Det er gratis at deltage
- Tilmeldingsfrist: 11. november 2021 kl. 12.00
- Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet
Om Erasmus+
Erasmus+ er EU’s program for uddannelse, ungdomsområdet og idræt. Programmet giver tilskud til udlandsophold og internationale samarbejdsprojekter med fokus på læring og uddannelse.
Programmet henvender sig til dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser, erhvervsrettede grund- og efteruddannelser samt videregående uddannelser. Herudover giver Erasmus+ tilskud inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning samt ungdomsområdet og idræt.
I 2021 kan der via programmet uddeles 33,9 millioner euro til institutioner og organisationer i Danmark til internationalt uddannelsessamarbejde