Gå til indhold

Hent inspiration til internationalt uddannelsessamarbejde på konference om Erasmus+

Få ny viden og bliv inspireret til udvikling af det internationale uddannelsessamarbejde, når Uddannelses- og Forskningsstyrelsen slår dørene op til konferencen ’Et grønnere og mere digitalt Erasmus+’.
  • Tid og sted
  • Hvornår 25. november 2021 fra 09:00 til 15:15
  • Hvor DGI Byen,
    Tietgensgade 65
    1704 København
  • Tilmeld dig konferencen - NB: Tilmeldingsfristen er udløbet
  • Se program for konferencen (pdf) [inaktivt link]

Digitalisering og bæredygtighed

På årets konference om Erasmus+ zoomer vi ind på det nye Erasmus+ 2021-2027 i dansk sammenhæng. Via oplæg og debat med repræsentanter fra hele uddannelsessektoren og ungdomsområdet retter vi et særligt fokus mod digitale muligheder i Erasmus+ og målet om et grønnere Erasmus+.

Digitalisering og bæredygtighed står - på linje med inklusion, der var temaet for sidste års konference - som centralt prioriterede områder i det nye program for Erasmus+ og vil derfor være centrale fokusområder i det fremtidige internationale uddannelsessamarbejde. Det er samtidig højaktuelle emner grundet den vedensomspændende pandemi og et kraftigt stigende fokus på miljøbeskyttelse og bekæmpelse af klimaændringer.

Hvorfor deltage?

  • Bliv opdateret om det nye Erasmus+ i en dansk kontekst
  • Hent inspiration via oplæg om konkrete erfaringer med digitalisering i Erasmus+-indsatser
  • Deltag i debatten om, hvordan Erasmus+-indsatser kan skabe øget bevidsthed om den grønne dagsorden og gøres mere bæredygtige
  • Få mulighed for et netværke med repræsentanter fra uddannelsessektoren og ungdomsområdet
  • Få information og vejledning på stande, hvor medarbejdere står klar til at vejlede om muligheder i Erasmus+

Målgruppe

Konferencen favner hele uddannelsessektoren samt ungdomsområdet og henvender sig til rektorer, skole- og uddannelsesledere, undervisere, lærere, vejledere, ungdomsarbejdere og koordinatorer af internationalt samarbejde samt andre med interesse for uddannelse, læring og internationalt samarbejde.

Praktisk information

  • Det er gratis at deltage
  • Tilmeldingsfrist: 11. november 2021 kl. 12.00
  • Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet

Om Erasmus+

Erasmus+ er EU’s program for uddannelse, ungdomsområdet og idræt. Programmet giver tilskud til udlandsophold og internationale samarbejdsprojekter med fokus på læring og uddannelse.

Programmet henvender sig til dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser, erhvervsrettede grund- og efteruddannelser samt videregående uddannelser. Herudover giver Erasmus+ tilskud inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning samt ungdomsområdet og idræt.

I 2021 kan der via programmet uddeles 33,9 millioner euro til institutioner og organisationer i Danmark til internationalt uddannelsessamarbejde.

Kontakt

Helle Thorbøl Møller
Specialkonsulent
Tlf.: 72317865
Email: hemo@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 13. juni 2024

Afsendere