Gå til indhold

Aflyst: Møde for ansøgere til samarbejdsprojekter på ungdomsområdet i Erasmus+

Dette møde, som afholdes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, bygger ovenpå styrelsens webinarer om samarbejdsprojekter på ungdomsområdet i Erasmus+. Mødet henvender sig til organisationer, som vil søge tilskud, og afholdes i Odense den 19. september 2022.
  • Tid og sted
  • Hvornår 19. september 2022 fra 13:00 til 16:00
  • Hvor Asylgade 7, 5000 Odense C

Målgruppe

Mødet er for organisationer, som er i gang eller vil i gang med at indsende en ansøgning til samarbejdsprojekter på ungdomsområdet i Erasmus+. Det forventes, at man har et generelt kendskab til samarbejdsprojekter under Erasmus+, f.eks. ved at have deltaget i et af styrelsens forudgående webinarer. Mødet er især relevant for offentlige og private organisationer i Danmark og Grønland, som arbejder med ikke-formel og uformel læring blandt unge mellem 13 og 30 år, eksempelvis ungdomsklubber, ungdomsskoler, foreninger og NGO'er. 

Bemærk: Dette møde handler om samarbejdsprojekter, som er relevante for ungdomsområdet, dvs. hvor hovedmålgrupperne for projekterne er unge i alderen 13-30 år samt ungdomsarbejdere, personale og medlemmer i organisationer, der er aktive på ungdomsområdet. Ungdomsområdet er karakteriseret ved at fokusere på ikke-formel/uformel læring, og rummer således ikke læring inden for det formelle uddannelsessystem. Hvis I ønsker at vide mere om samarbejdsprojekter på andre områder, f.eks. inden for det formelle uddannelsessystem, henviser vi til siderne på ufm.dk om samarbejdsprojekter i de andre sektorer i Erasmus+:

Hvad får I ud af at deltage i mødet?

Formålet med mødet er at skabe afklaring om ansøgningsprocessen og jeres ansøgning. Dette sker dels gennem muligheden for at stille spørgsmål og dels gennem en af styrelsen faciliteret dialog, hvor I får mulighed for at sparre med styrelsen og de andre deltagere om bl.a.:

  • Jeres projektidé
  • Hvordan I involverer jeres unge i projektet
  • Budgettet og andre opmærksomhedspunkter i ansøgningen
  • Gode tips til ansøgningen.

De kommende ansøgningsfrister for samarbejdsprojekter på ungdomsområdet er følgende:

  • Cooperation partnerships, KA220-YOU, den 4. oktober 2022 (klokken 12.00 dansk tid)
  • Small-scale partnerships, KA210-YOU, den 4. oktober 2022 (klokken 12.00 dansk tid).

Tilmelding

Tilmeldingsfristen var den 11. september. Deltagelse er gratis og frokost er inkluderet. Dagsorden udsendes i ugen op til mødet.

Mødearrangøren og spørgsmål til mødet

Mødet afholdes af Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hvis I har spørgsmål til mødet eller tilmeldingen, kan I henvende jer til kontaktpersonerne eller skrive til ungdom@ufm.dk.

Andre arrangementer om samarbejdsprojekter

Kontakt

Tine Kondrup
Fuldmægtig
Tlf.: 72318362
Email: tiko@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 16. september 2022

Afsendere