Gå til indhold

Skriveworkshop for ansøgninger til efter- og videreuddannelsesprojekter i voksensektoren (KA122-ADU)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer til åben skriveworkshop for ansøgninger til enkeltstående mobilitetsprojekter (KA122) i voksenlæringssektoren (ADU) mandag den 5. februar. Workshoppen er en mulighed for at få svar på spørgsmål og usikkerheder i forbindelse med en igangværende ansøgning
  • Tid og sted
  • Hvornår 05. februar 2024 fra 10:00 til 16:00
  • Hvor Jessens Mole 12, 5700 Svendborg.
  • Målgruppe Workshoppen er for alle der er i gang med en ansøgning til et enkeltstående mobilitetsprojekt (KA122) i voksenlæringssektoren (ADU). Det er en mulighed for at arbejde med ansøgningen og få afklaret tekniske spørgsmål med det samme. Uddannelses- og Forskningsstyrelsens medarbejdere kan ikke hjælpe med indholdsmæssige spørgsmål, men er til stede for at afklare tekniske spørgsmål og eventuelle uklarheder i ansøgningsskemaet.

Indhold

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer alle interesserede voksenlæringsorganisationer til en workshop om ansøgninger til enkeltstående mobilitetsprojekter (KA122). 

Workshoppen er et åbent værksted hvor man som ansøger får mulighed for at arbejde på sin ansøgning, mens der vil være medarbejdere til stede fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til at besvare spørgsmål.

Det skal understreges af medarbejderne ikke kan svare på indholdsmæssige spørgsmål i forhold til, hvad projektet skal omhandle, men udelukkende kan assistere i forståelsen af programmet og ansøgningsskemaet. 

Praktisk

Det er vigtigt, at du husker din computer og er klar til at åbne ansøgningsskemaet. Sørg for at være klar med OID-nummer og EU-login inden du møder op. Workshoppen handler først og fremmest om selve ansøgningen.

Det er en åben workshop, hvor man kan deltage der hvor det passer en bedst. Vi holder workshoppen åben fra 10-16, men vil gerne vide, hvornår du regner med at deltage. Det er ikke afgørende om du er der i præcis det tidsinterval, du skriver i tilmeldingen, men prøv at ramme det så præcist som muligt i forhold til hvornår du ankommer.

I forhold til frokost, så byder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på en sandwich på dagen. Kostpræferencer og tilmelding mm. tager vi på dagen.

Tilmelding

Tilmeldingen lukker torsdag den 1. februar klokken 12.

Kontakt

Emil Thirup-Sorknæs
Fuldmægtig
Tlf.: 72318318
Email: ets@ufm.dk
Rikke Helge
Specialkonsulent
Tlf.: 72318943
Email: rik@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 06. september 2024