Gå til indhold

Webinar: Informationsmøde om Erasmus+-akkreditering på Skole-, voksen- og EUD-området

På webinaret gennemgås ansøgningsprocessen frem mod en Erasmus+-akkreditering inden for skole-, voksen og EUD-området.
  • Tid og sted
  • Hvornår 26. august 2024 fra 14:00 til 16:00
  • Hvor Online - mødelink udsendes til alle tilmeldte deltagere fredag den 23. august efter tilmeldingsdeadline.
  • Målgruppe Webinaret henvender sig til alle, der er interesseret i at indsende en ansøgning om at blive akkrediteret i Erasmus+ enten inden for skole-, voksen- eller EUD-området.

Hvad er en akkreditering?

Akkrediteringen er en mulighed, men ikke et krav for at søge om Erasmus+-midler til mobilitetsprojekter - altså læringsophold i Europa.

En akkreditering er til gengæld en mulighed for at arbejde langsigtet og strategisk med internationalisering af en organisations læringstilbud.

Akkrediteringen knytter en organisation til Erasmus+ over en årrække, og giver organisationen mulighed for at tænke længere frem med en sikkerhed for at modtage midler ved hver anmodningsrunde.

Hvis en organisation ønsker at indsende en ansøgning på vegne af flere  organisationer, der ønsker at arbejde sammen om at opnå nogle strategiske målsætninger inden for rammerne af Erasmus+ (oprette et konsortium), skal den ansøgende organisation være akkrediteret.

Akkreditering henvender sig således til organisationer, som ønsker en tættere tilknytning til Erasmus+ programmet, og som planlægger at søge mobilitetsprojekter de kommende år. 

Webinarets indhold og tilmelding

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indbyder til webinar, hvor du kan høre mere om akkrediteringsmuligheden generelt, men også de fordele og muligheder, der følger af at være akkrediteret.

Det er også formålet med webinaret at klæde deltagerne bedst muligt på til at skrive og indsende en ansøgning. 

Rammer og regler for ansøgning og akkreditering bliver forklaret, ligesom ansøgningsskemaet bliver gennemgået. Endelig bliver der selvfølgelig mulighed for at stille konkrete spørgsmål til processen og ansøgningsskemaet.

Webinaret er i udgangspunktet tværsektorielt og dækker alle tre sektorer: Skole, voksen og EUD, men der vil være sagsbehandlere fra hver sektor til stede til at svare på eventuelle sektorspecifikke spørgsmål.

Der er tilmeldingsfrist via nedenstående link fredag den 23. august klokken 12.

  • Tilmeld dig webinaret (fristen er udløbet) 

Øvrig information om akkreditering 

Deadline for ansøgning om akkreditering er tirsdag den 1. oktober 2024 klokken 12.

Ansøgere kan forvente svar på deres ansøgning i løbet af januar. Herefter er der mulighed for at anmode om midler cirka den 20. februar 2025.

Projekterne går i gang 1. juni 2025.

Både for skole- og voksensektoren gælder det i 2024, at der er et loft på fem nye akkrediterede organisationer.

Kontakt

Emil Thirup-Sorknæs
Fuldmægtig
Tlf.: 72318318
Email: ets@ufm.dk
Lise Frank
Fuldmægtig
Tlf.: 72318873
Email: lifr@ufm.dk
Alexander Theis Kjærby Andersen
Fuldmægtig
Tlf.: 72318905
Email: atka@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 09. september 2024