Det Frie Forskningsråd igangsætter forskningsprojekter for 215 millioner kroner
Igen i år kan Det Frie Forskningsråd ønske en række af Danmarks talentfulde forskere tillykke med et DFF-Individuelt postdocstipendium. Stipendierne gives inden for samtlige videnskabelige hovedområder og løber i 2-3 år.
Udvælgelse og finansiering af de bedste yngre forskere i Danmark er en opgave, som prioriteres højt i Det Frie Forskningsråd, siger rådets bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen:
- Hvert år igangsætter vi nye forskningsprojekter med en postdoc i spidsen for omkring 350 millioner kroner. Og vi ved, at midlerne er godt givet ud, for de tilfalder de absolut mest ambitiøse talenter, der beviseligt leverer forskning i verdensklasse. Stipendierne er et vigtigt middel til at opnå den fornødne excellence og originalitet i dansk forskning.
Igennem de seneste 10 år har Det Frie Forskningsråd ydet støtte til cirka 2400 postdocer. Sidste år viste en undersøgelse, at stipendierne resultater i videnskabelige publikationer, der citeres langt mere end verdensgennemsnittet.
Se mere om udvalgte postdocprojekter:
- Hvordan lindrer man fantomsmerter i amputerede lemmer
- Hvordan kan man forhindre, at ca. 20 procent af leukæmiramte børn dør under ellers effektiv behandling på grund af bivirkninger eller behandlingssvigt?
- Er der en sammenhæng mellem menneskers generelle risikovillighed og adfærd i trafikken?
Det er Det Frie Forskningsråds faglige råd, der forestår uddelingen af forskningsmidler.
Se samtlige bevillingsoversigter her:
- Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation
- Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers
- Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv
- Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom
- Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion
For yderligere information, kontakt:
Det Frie Forskningsråd:
Bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen, tlf. 3011 5340
Styrelsen for Forskning og Innovation:
Kontorchef Grete Kladakis, Kontoret for Videnskab, tlf. 2518 6628
Kommunikationskonsulent Jane Benarroch, Kontoret for Videnskab, tlf. 7231 8209
Handlinger tilknyttet webside