Gå til indhold

Faktaark: Strategi for vidensamarbejde mellem Danmark og Kina

Videnskabsministeriets Kina-strategi prioriterer indsatsen og søsætter nye initiativer for et styrket samarbejde med Kina inden for forskning, innovation og universitetsuddannelse.
Tabel 1: Strategiens indhold
OverskriftUddybning
Danmark og Kina skal være tættere partnere på vidensområdet Målet med Kina-strategien er at:
  • Lette danske universiteter, virksomheder og institutioners adgang til at skabe viden og innovation i samarbejde med kinesiske partnere.
  • Lette tiltrækning af kinesiske talenter til danske universiteter, virksomheder og institutioner i såvel Kina som Danmark.
  • Øge danske forskeres og studerendes adgang til og indsigt i kinesiske uddannelses-, forsknings- og innovationsmiljøer.
Målretning af 10 eksisterende ordninger og 9 nye initiativer i Kinastrategien Kina-strategien tager følgende konkrete initiativer:
  • Bedre muligheder for at danske universiteter kan tilbyde ph.d.-stipendier og post.docs til unge kinesiske forskere.
  • Puljemidler til samarbejde mellem danske og kinesiske forskerteams om udvikling af ny viden.
  • Flere stipendier til udveksling af dygtige studerende på kandidatuddannelser mellem Danmark og Kina.
  • Igangsættelse af udredningsarbejde om etablering af et dansk universitet i Kina med henblik på at øge Danmarks synlighed og gennemslagskraft i det kinesiske uddannelsesog forskningssystem.
  • Samarbejde med erhvervslivet om trainee- og praktikpladser i Danmark for dygtige kinesiske studerende.
  • Støtte til netværksaktiviteter og opdyrkning af nye forskningssamarbejder mellem Danmark og Kina.
  • Etablering af alumni-netværk som muliggør kontakt med tidligere kinesiske studerende på danske uddannelsessteder og danske videnarbejdere i Kina.
  • Indgåelse af strategiske alliancer mellem danske og kinesiske universiteter.
  • Støtte til danske forskeres ophold i Kina med henblik på at øge Danmarks vidensberedskab i forhold til Kina.
Tabel 2: Baggrund om Kina og dansk-kinesisk samarbejde
OverskriftUddybning
Kinas investeringer i forskning og udvikling Siden 1999 er Kinas udgifter til forskning og udvikling vokset med over 20 pct. om året, og i december 2006 opnåede Kina en position som det land i verden, der næst efter USA investerer mest i forskning og udvikling.
Stor produktion af vidensmedarbejdere I 1997 var der indskrevet 3,2 millioner studerende på universiteter i Kina. I 2005 var dette tal vokset til 15,6 millioner. Kina er med en årlig produktion på 5,2 millioner ingeniører det land i verden, som uddanner flest ingeniører.
International mobilitet af kinesiske talenter I perioden 2003 til 2006 anslås det, at mere end 100.000 kinesere årligt rejste ud af landet for at studere. Samtidig viser internationale opgørelser, at en stor del af de kinesere som opnår en ph.d.-grad uden for Kinas grænser, vælger at blive i udlandet efter endt uddannelse.
Stigning i forskningssamarbejdet Analyser viser, at der over de seneste ti år har været en stor vækst i antallet af publikationer med delt dansk-kinesisk forfatterskab. Mellem 1996 og 2006 steg antallet af dansk-kinesiske sampublikationer med 32 pct. om året.
Kinesiske studerende i Danmark Mobilitetsstatistik for studieåret 2006/07 viser, at 667 kinesiske studerende læste på en hel universitetsuddannelse i Danmark og heraf læste 537 en kandidatuddannelse.
Danske studerende i Kina I studieåret 2005-06 var 102 danske studerende på udvekslingsophold i Kina. I forhold til studieåret 2003/04 repræsenterede det en stigning på 66 studerende.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 11. februar 2013