Amelia-Elena Rotaru

Tekst: Susan Grønbech Kongpetsak. Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Amelia-Elena Rotaru faldt pladask for mikrobiologien allerede som 16-årig, da hun læste klassikeren ’Microbehunters’ med inspirerende historier om Pasteur, Leeuwenhoek og andre store videnskabsfolk inden for mikrobiologien.

Da det ikke var muligt at studere miljømikrobiologi i hjemlandet Rumænien, flyttede hun til Tyskland for at forfølge sin passion og tog en ph.d.-grad i marin mikrobiologi fra universitetet i Bremen og Max Planck Institute of Marine Microbiology.

I dag er hun selv en af verdens førende mikrobejægere med sin banebrydende forskning i en særlige gruppe af mikroorganismer, der kan producere klimagassen metan, og som lever både i dyrs tarme, i søer og ved kystområder. Disse mikroorganismer, kaldet arkæa, spiller en betydningsfuld rolle for livet på jorden – og har formentlig gjort det i milliarder af år.

Skaber viden til den grønne omstilling

Amelia-Elena Rotaru er 43 år og professor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet. Med sin forskning besvarer hun grundlæggende spørgsmål om disse mikroorganismers fysiologi og stofskifte og undersøger, hvordan de interagerer med andre organismer, metaller og mineraler. Det gør os meget klogere på deres rolle i udledningen af klimagasser.

Hendes forskning er citeret mere end 7.000 gange, og de indsigter, hun når frem til, anvendes til bl.a. udviklingen af bæredygtige teknologier som Power to X, hvor strøm udnyttes til at fremstille brint, der kan bruges til grønne brændstoffer.

Der er meget stor interesse for at anvende vores resultater, fordi vi nu ved, at mikroorganismerne kan lagre grøn strøm. Derudover kan de bruges i biogas-produktion til at omdanne CO2 til metan, som efterfølgende bruges til CO2-neutrale brændstoffer.

- Vi samarbejder lidt med biogasvirksomheder om anvendelsen af vores viden, siger hun.

Fokus på grundforskning

Selv er hun dog mere optaget af at skabe en dybere forståelse af disse særlige og dybt fascinerende mikroorganismer, der interagerer med deres omgivelser gennem elektricitet.

- For ca. 120 år siden opdagede man, at visse mikroorganismer producerer elektricitet, men elektromikrobiologien fik først for alvor opmærksomhed knap hundrede år senere. I dag har elektromikrobiologi stor relevans, da undersøgelser af disse mikroorganismer har potentiale til at give nye forståelser af bl.a. fremtidens bæredygtige teknologier, siger hun og uddyber:

- Jeg har især fokus på, hvordan disse særlige mikroorganismer påvirker metancyklusser.

I sin forskning undersøger hun mikroorganismernes særlige kendetegn i dybden. Nemlig at de – som en del af deres stofskifte – interagerer med deres omgivelser gennem elektricitet.

Amelia-Elena Rotaru og hendes gruppe har eksempelvis opdaget helt nye samspil mellem arkæa og bakterier og strategierne for elektronoverførsler mellem disse grupper af encellede mikroorganismer.

Del af den mikrobiologiske verdenselite

Hun blev grebet af detektivarbejdet med at finde svar på, hvordan mikroorganismerne interagerer med hinanden, som ph.d.-studerende, og hun forsatte sit mikrobiologiske detektivarbejde under en postdoc på University of Massachusetts. Her opdagede hun det første arkæa-bakterie-partnerskab, hvor den ene producerede, og den anden optog elektricitet.

Amelia-Elena Rotarus dybe interesse for at undersøge arkæa har resulteret i mange banebrydende resultater og nye metoder til at undersøge processerne i naturen. Siden hun kom til Syddansk Universitet i 2015 på en postdoc-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, har hun ledet sin egen forskningsgruppe og været mentor for en række studerende, der også er kommet godt i gang med forskerkarrieren.

Hun er også del af Nordcee-gruppen på universitetet, som tilhører verdenseliten inden for forståelsen af mikrobiologisk liv og dets aftryk på verden. Og hun sætter utrolig stor pris på de tværdisciplinære drøftelser i gruppen.

- I gruppen arbejder vi med verdens helt store mikrobiologiske spørgsmål med afsæt i vidt forskellige ekspertiser, og det er helt fantastisk at være del af en gruppe med så mange talentfulde folk, som man kan diskutere videnskab med. Det er virkelig noget, som beriger vores forskning hver især, selvom det nogle gange er svært at forstå detaljerne i de andres fagområder. Men sådan har de det nok også med mit nørderi med elektroaktive mikroorganismer.