Gå til indhold

Kina satser stort på Internet of Things (IoT)

Ny OUTLOOK rapport om IoT og AI/Big Data

Kina har et nationalt mål om at være på en global førsteplads inden for AI i 2030. Det har sat AI og big data højt på dagsordenen ved både regering, industri og forbrugere. Derfor undersøger ICDK Shanghai i 2019 i rapporten China – IoT. AI og Big Data, hvordan IoT- teknologier bruges i AI og big data, og hvordan det anvendes i forhold til bl.a. sikkerhed, profit og bedre service. Du kan bl.a. få indblik i cases om AI og big data-løsninger, og hvordan centrale kinesiske uddannelses- og forskningsinstitutioner arbejder med IoT, AI og big data.

Rapporten er den ene af to rapporter om Kinas store satsning på IoT. I en anden rapport er der sat spot IoT i relationen til smart cities. Begge rapporter giver et indblik i Kinas national planer og strategier for at styrker den kinesiske IoT sektor. Men der lægges også vægt på at præsentere en lang række cases, som giver et indblik i de forskellige måder hvorpå IoT allerede anvendes i dag i Kina.

For danske virksomheder og forskere er Kina både en interessant inspirationskilde til muligheder og begrænsninger i og med implementeringen af IoT. Samtidig giver rapporterne også eksempler på, at en lang række kinesiske aktører p.t. kigger mod udlandet for at finde gode løsninger, som kan afprøves på det kinesiske marked. Det er en oplagt mulighed for danske IoT-virksomheder.

Som opfølgning på de to OUTLOOKS planlægger ICDK Shanghai en studietur for danske IoT-virksomheder og -forskere i løbet af 2020. For mere information om disse planer kan man kontakte Innovationsattaché Thomas Trøst Hansen på e-mail tth@ufm.dk