En ny rapport, som Center for Forskningsanalyse har lavet for DFIR, belyser potentialer og risici ved anvendelse af genAI i forskellige faser af forskningsprocessen og viser, hvordan forskere ved danske universiteter forholder sig til og anvender genAI. DFIR konkluderer, at der er stort potentiale for øget anvendelse af genAI blandt forskere i Danmark.
Rapporten indikerer, at selvom forskerne ved danske universitet ser fordelene ved genAI, er deres nuværende anvendelse heraf begrænset. Det er kun inden for otte af de 32 anvendelsesområder, at mere end 25 pct. af forskerne anvender genAI. Det omfatter ofte mere rutineprægede opgaver primært i begyndelsen og i slutningen af forskningsprocessen, herunder litteratursøgning, udkast og omformulering af mindre tekststykker, men også til assistance til programmering og statistiske analyser.
Forskerne indskriver sig i tre grupper i deres vurdering af hvilken betydning genAI har for forskningsintegriteten. Den mest skeptiske gruppe omfatter 24 pct. af forskerne. De vurderer, at genAI alene kan bruges som sprogassistent til formulering af tekststykker. Forskere inden for humaniora, teoretisk naturvidenskab og kvalitativ samfundsvidenskab er overrepræsenterede i den gruppe. En lidt mindre skeptisk gruppe omfatter 35 pct. af forskerne. De vurderer, at genAI kan anvendes til mønstergenkendelse og analyse foruden tekstbehandling. Forskere i den gruppe er dog skeptiske over for brug af genAI til udvikling af forskningsideer og udarbejdelse af fagfællebedømmelser. De resterende 41 pct. er generelt positive overfor brugen af genAI, men er fortsat skeptiske ved brugen af genAI til fx at generere syntetiske datasæt og identificere forskningsprojektets etiske aspekter.
På baggrund af rapporten konkluderer DFIR, at der er stort potentiale for øget anvendelse af genAI blandt forskere i Danmark.