Dansk forskning ligger i top og nyder international anerkendelse. Dansk innovation klarer sig også godt og rangerer højt i den europæiske opgørelse over landenes innovationsevne. Mange gør en stor indsats, der er en stærk lyst og vilje til innovation, og meget lykkes. Men hvis vi skal bevare den høje placering, er det afgørende, at vi arbejder videre mod at skabe klare, overordnede og fælles mål for vores innovationsindsats og bygger videre på de styrkepunkter, vi allerede har i Danmark, så vi udnytter midlerne bedst muligt.
Hvor skal der sættes ind for at få mere og bedre innovation – og hvordan?
De spørgsmål satte DFiR sig i 2014 for at besvare. DFiR har set holistisk på innovationsstrukturen og på tværs af resultaterne af rådets delprojekter på emnet. Rådet har på den baggrund identificeret seks opmærksomhedspunkter, der bør indgå ved indretningen af den fremtidige struktur til fremme af innovationen i Danmark.
- Mål og prioritering
- Delt eller samlet ansvar
- Systemperspektiv – fra lineært system til økosystem
- Formål, roller og effektmål
- Offentligt–privat samarbejde og virksomheder med vækstpotentiale
- Transparens
Læs mere om DFiR's arbejde på innovationsområdet
DFIR's konference om innovation den 5 september 2017
DFIR sætter fokus på de ovenstående temaer ved rådets konference den 5. september 2017.
Konferencen blev live-streamet, og du kan finde videoen her.
Find materialet til konferencen herunder
Herunder er præsentationerne fra de enkelte oplæg:
- DFiR's samlede præsentation og Thomas Bechs præsentation om DFiR's undersøgelse
- General Director Mark Fergusons præsentation om det irske innovationssystem
- Professor Dominique Forays præsentation om det schweiziske innovationssystem
- CEO Niels Buus' præsentation om vejen fra start-up til børsnotering