Gå til indhold

Kan Danmark blive en del af Low Earth Orbit økonomien?

Ny vision for rummet og Danmark fra Carsten Jørgsenen, direktør for Terma Space – en af Danmarks største rumvirksomheder. Visionen udfolder, hvordan der nu er langt flere kommercielle muligheder for både etablerede og nye rumvirksomheder, end vi har længe har set

Visionen beretter om hvordan Low Earth Orbit – i ca. 400 km højde - bliver mere og mere brugt til satellitter, som før blev opsendt til højere baner om jorden. Desuden er der kommet langt flere private aktører ind på markedet for satellitter.

Low Earth Orbit udnyttes især af small-sat satellitter, som er satellitter på mindre end 500 kg (f.eks. er en OneWeb satellit på 150 kg). Det er ny teknologi og billige opsendelses muligheder, som bl.a. har gjort Low Earth Orbit populært. Der er i dag et utal af business cases, der forsøger at bringe sig ind på Low Earth Orbit markedet.

Med mange nye spillere og den store fokusering på Low Earth Orbit opstår der et helt nyt og centralt spørgsmål - nemlig spørgsmålet om rumaffald. Rumaffald har ikke som sådan været noget problem endnu, men det bliver det. Der er ingen tvivl om, at stramme reguleringer vil komme på dette område. Reguleringer, der f.eks. sikrer en sikker oprydning af en udtjent satellit og sikrer, at satellitten altid skal kunne registreres fra jorden (lidt svarende til skibsfartens AIS system). Reguleringer vil utvivlsomt føre til færre satellitter og yderligere konsolidering på markedet.

Mange virksomheder vil derfor falde fra og færre vil bestå, nemlig dem som vil være i stand til at vise, at de kan tjene penge, skriver Carsten Jørgensen.

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: 72318284
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024