Gå til indhold

European Space Agency (ESA)

ESA koordinerer medlemslandenes finansielle og intellektuelle ressourcer og gør det muligt at gennemføre programmer og aktiviteter af en størrelsesorden, som intet europæisk land ville kunne stå for alene.

Kort om ESA

European Space Agency (ESA) er et mellemstatsligt samarbejdet grundlagt ved en konvention i 1975 med det formål at udvikle og fremme fredelig anvendelse af rumteknologi og rumforskning. ESA har i dag 22 europæiske medlemslande og omkring 2.250 ansatte. Hovedkvarteret ligger i Paris og ESA har tekniske centre i Belgien, Nederlandene, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og UK. Dertil kommer en opsendelsesbase i Kourou, Fransk Guyana.

Ud over ESA’s egne programmer, udfører organisationen opgaver for andre parter - primært produktion og drift af Europa kommissionens Copernicus og Galileo satellitter.

Danmarks deltagelse i ESA

Danmark var i 1975 med til at grundlægge ESA og har deltaget i samarbejdet siden. Danmark deltager i ESA's obligatoriske program for grundvidenskabelige rummissioner såvel som i en række frivillige programmer, som danske virksomheder og institutioner kan bidrage til at realisere.

ESA-kontrakter med danske virksomheder og institutioner fastholder og udbygger højteknologiske og innovative arbejdspladser i Danmark. For mange danske virksomheder og forskningsinstitutioner er samarbejdet med ESA og andre højteknologivirksomheder i Europa helt afgørende for deres udvikling.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har det administrative, juridiske og finansielle ansvar for Danmarks ESA-medlemskab.

Undervisning, uddannelse og job

Ud over finansierings- og rådgivningsmuligheder, tilbyder ESA også forskellige muligheder for danske underviserer (fra folkeskole til universiteterne) og ansatte og studerende på danske universiteter. Det er desuden muligt for danskere at søge stillinger og stipendier hos ESA.

Mere information om ESA

Kontakt

Gorm Kofoed Petersen
Kontorchef
Tlf.: +45 72 31 82 87
Email: gpe@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024