FAQ - Open Access

Denne side indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende Open Access.

Svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende Open Access

Hvad er Berlin Deklarationen?

I Berlin Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities af 22. oktober 2003 formuleredes de centrale definitioner af Open Access. Deklarationen er underskrevet af over 350 forskningsinstitutioner m.v., herunder Harvard University, UCLA, Smithsonian Institution, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet og Det Frie Forskningsråd.

Hvad er grøn Open Access?

Grøn Open Access betyder, at forskerens fagfællebedømte artikel publiceres i et digitalt arkivet repositorium – hvortil der er fri adgang for alle interesserede. Dette sker som en parallelpublicering med det relevante videnskabelige tidsskrift – eventuelt efter en vis karenstid, hvor artiklerne udelukkende er tilgængelige i tidsskrifterne.

Hvad er gylden Open Access?

Gylden Open Access er en model, hvor videnskabelige tidsskrifter tager et engangsbeløb for at publicere en fagfællebedømt artikel frit tilgængelig for brugerne. Implementering af denne model vil pt. medføre en stigning i de aggregerede omkostninger for det offentlige i forhold til den eksisterende publiceringsmodel, idet forlagene tager betaling for Open Access-publicering af den enkelte artikel, samtidig med at forskningsinstitutionerne betaler licens til de forlag, som endnu ikke er fuldt ud Open Access-tidsskrifter, for at abonnere på selvsamme tidsskrift.

Hvad er de samfundsmæssige fordele ved Open Access?

Open Access vil kunne effektivisere det offentliges investeringer i forskning og udvikling til gavn for forskere, forskningsmiljøer og private virksomheders muligheder for at øge deres innovation og bidrag til den samfundsøkonomiske vækst ved at sikre en bredere anvendelse af forskningens resultater. Open Access vil således:

  • sikre en bedre videndeling ved nemmere adgang for alle, herunder specielt små og mellemstore virksomheder, til offentligt finansieret forskningsresultater
  • skabe større synlighed for forskere og forskningsinstitutioner
  • sikre bedre vilkår for tværdisciplinær forskning.

Skal staten nu overtage publiceringen af videnskabelige artikler?

Implementering af Open Access i Danmark betyder ikke, at staten nu skal erstatte de private forlags værdifulde bidrag til den videnskabelige videnspredning. Hele forskningsmeriterings- og kvalitetsbedømmelsessystemet afhænger heraf. Tværtimod skal implementeringen af Open Access ved universiteter og forskningsfinansierende institutioner, med hjælp fra denne centrale del af publiceringskæden, sikre, at vi får spredt den efterspurgte kvalitetssikrede viden til så mange som muligt.

Medfører Open Access en forringet kvalitetssikring?

Den rette implementering af Open Access vil ikke medføre et kompromis på kvalitetssikringen af forskningsresultaterne. Open Access er ikke en ændring af peer review-processen – forlagenes kvalitetssikring er en helt nødvendig kritisk gennemgang af forskningsresultaterne, som sikrer forskningens legitimitet. Af denne grund vil de videnskabelige tidsskrifter fortsat indtage en afgørende rolle i forskningspubliceringen.

Omvendt kan det tilføjes, at implementeringen af Open Access vil kunne styrke kvalitetssikringen givet et bredere publikum samtidig med, at muligheden for at plagiere mindskes givet nemmere adgang til den originale forskningspublikation. 

Medfører Open Access at videnskabelige publikationer bliver søgbare via søgemaskiner?

Ja.

Resulterer publicering i Open Access i flere citationer?

Det er ikke muligt at give et entydigt svar på dette spørgsmål. Umiddelbart viste indledende undersøgelser en klar tendens til en stigning i antallet af citationer, men dette billede er dog blevet mere nuanceret i senere studier, hvor resultaterne – som resultat af mere stringente analysemetoder – synes at være mere forbeholdne. En analyse foretaget af Philip M. Davis et al. fra 2008 påviser dog, at der er flere unikke besøgende og flere fuldtekst-downloads ved publicering i Open Access. Publicering i Open Access betyder dermed, at publikationerne når ud til et større publikum, men at dette nødvendigvis ikke resulterer i flere citationer. Ud fra dette kan det antages, at den forøgede læserkreds er at finde uden for de traditionelle forskningsmiljøer - eksempelvis ansatte i private virksomheder, forskere uden for de etablerede forskningsmiljøer, forskere fra tredjeverdens lande, praktiserende læger, advokater, gymnasielærere, politikere, journalister etc.

Hvad er postprint?

En artikel der er blevet godkendt til udgivelse, dvs. efter peer-review og forfatterens indføjelse af rettelser og tilføjelser. Denne udgave af artiklen kaldes ligeledes ’accepted version’, ’accepted draft’ o.l. Post-print er altså indholdsmæssigt lig den færdige publikation, men vil givetvis afvige fra denne i typografi og layout.

Hvad er preprint?

En artikel som endnu ikke er godkendt til udgivelse eller har gennemgået peer-review. Preprint er således versionen inden peer review-processen, der for forskerne er det vigtigste input til rettelser og tilføjelser. Pre-print kaldes også for ’submitted version’, ’pre-refereed draft’ o.l.

Hvad er et repositorium?

I relation til Open Access er et repositorium en database, der sikrer en permanent fri elektronisk adgang til forskningspublikationer og tilhørende materiale.

Hvordan finder jeg et repositorium?

I Danmark har alle universiteter umiddelbart et repositorium, som pt. anvendes til indtastning af oplysninger til den bibliometriske forskningsindikator. Derudover kan man kan søge Directory of Open Access Repositories (OpenDOAR) for emnespecifikke eller institutionelle repositorier.

Hvor finder jeg et overblik over Open Access-tidsskrifter?

Via Directory of Open Access Journals (DOAJ) kan man søge på Open Access-tidsskrifter. Databasen angiver såvel hybrid som rene Open Access-tidsskrifter.

Medfører offentlig støtte til danske tidsskrifter krav om Open Access?

Ofte modsvares offentlig støtte til danske tidsskrifter af et krav om, at de udgives i Open Access. Det er bl.a. en forudsætning for støtte til tidsskriftspublicering fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation, at tidsskrifterne publiceres i Open Access.

Hvorfor arbejdes der med forskellige karensperioder for publicering i Open Access?

Årsagen til forskelle i karensperioder, hvor en artikel udelukkende er tilgængelig i tidsskriftet, er, at forskningsresultater betragtes som nypublicerede, og derfor har større økonomisk værdi, i forskellige perioder alt efter fagområde. Forskningsresultater inden for eksempelvis IKT betragtes således som nypublicerede i en kortere periode end resultater inden for humaniora eller samfundsvidenskab, hvorfor en karensperiode inden for IKT er kortere.

 

 

Senest opdateret 20. maj 2016