Gå til indhold

Webinar om Postdoctoral Fellowships 2021-opslag under Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA) i Horizon Europe

Vil du gerne til udlandet og forske, eller vil du gerne rekruttere internationale forskere? Så deltag i vores webinar, hvor vi går i dybden med MSCA Postdoctoral Fellowships-opslaget 2021 og samtidig ser på, hvad den gode ansøgning indeholder. Webinaret afholdes den 1. juli kl. 10:30-11:30.
  • Tid og sted
  • Hvornår 01. juli 2021 fra 11:30 til 12:30

OBS! Ny dato

Datoen for webinaret er rykket fra den 3. juni 2021 til den 1. juli 2021.

Om Postdoctoral Fellowships

Formålet er at styrke de mere erfarne forskeres karriere gennem øget international og intersektoriel forskermobilitet. Stipendierne finansierer excellente forskningsprojekter, der samtidig understøtter udvikling og uddannelse af forskere med en afsluttet ph.d.-grad. Postdoctoral Fellowships en mulighed for, at forskere kan styrke deres CV og deres internationale profil og netværk via forskningsophold i andre lande.

Indhold

På webinaret dykker vi ned i indholdet i Postdoctoral Fellowships 2021-opslaget. Vi kommer omkring de forskellige typer fellowships, deltagelsesregler, økonomi samt evalueringskriterier og -proces. Efter webinaret vil du være i stand til at forstå regler og krav og dermed udforme en stærk ansøgning.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål via chatfunktionen.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til forskere, rådgivere, virksomheder og andre med interesse for Postdoctoral Fellowships-delprogrammet under MSCA.

Sprog

Webinaret afholdes på dansk.

Arrangør

EuroCenter i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Læs mere

Kontakt

Anne Maibohm
Specialkonsulent
Tlf.: 72318261
Email: amma@ufm.dk