Gå til indhold

EUopSTART – Den Europæiske Forsvarsfond

I 2025 yder EUopSTART støtte til at skrive ansøgninger til Den Europæiske Forsvarsfond (EDF). Her på siden finder du generel information om tilskudsordningen og link til opslagsteksten, som du bør læse, inden du søger.

Ansøgningsfrister i 2025

I 2025 er der følgende ansøgningsfrister for ansøgninger vedr. EDF:

  • I maj 2025 (datoen offentliggøres snarest)
  • I september 2025 (datoen offentliggøres snarest)

Til disse ansøgningsfrister kan du udelukkende søge om midler fra EUopSTART-ordningen til EDF-opslag med ansøgningsfrist i 2025. Du kan først søge midler fra EUopSTART til at forberede en ansøgning til EDF, når det endelige arbejdsprogram er offentliggjort.

EUopSTART-ansøgninger til:

Hvad kan jeg søge EUopSTART-tilskud til?

Du kan søge om tilskud til udgifter i forbindelse med, at du skriver din ansøgning til Den Europæiske Forsvarsfond (EDF).

Udgifterne skal være relevante, nødvendige og direkte forbundet med forberedelsen af EDF-ansøgningen. En EUopSTART-bevilling dækker 50% af de udgifter, som du afholder i tilskudsperioden. Tilskudsperioden defineres som perioden, fra du indsender din ansøgning til EUopSTART indtil ansøgningsfristen til EDF.

Udgifterne skal høre til en af disse kategorier:

  • Løn
  • Rejser
  • Konsulentydelser.

Du kan sende din ansøgning til EUopSTART til at forberede ansøgninger til opslag, som fremgår af det endelige, offentliggjorte 2025-arbejdsprogram for EDF, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har åbner for EUopSTART-ansøgninger via link her på siden.

Vær opmærksom på, at du skal indsende din ansøgning til EUopSTART senest 30 kalenderdage før din EU-frist

Hvor mange penge kan jeg søge?

Du kan søge op til 75.000 eller 100.000 kr. Bevillingens størrelse afhænger af din rolle i EDF-ansøgningen. Nærmere oplysninger herom finder du i opslagsteksten og de generelle vilkår og retningslinjer.

EUopSTART-ordningen kan give tilskud på op til 50% af udgifterne til projektet. Ansøgeren skal derfor selv finansiere 50% af udgifterne.

Tilskuddet til konsulentydelser må højst udgøre 70% af det samlede tilskud, som du får tildelt via EUopSTART.

Hvem kan søge EUopSTART?

Danske virksomheder og vidensinstitutioner kan søge om tilskud til at få dækket op til 50% af udgifterne i forbindelse med forberedelsen af en ansøgning til et af programmerne under:

Én ansøgning pr. virksomhed

Vær opmærksom på, at private virksomheder højst kan indsende én ansøgning til hver ansøgningsfrist.

Hvornår får jeg svar?

Ansøgere kan forvente at får svar på deres ansøgning ca. 25 arbejdsdage efter ansøgningsfristen.

Hvordan søger jeg EUopSTART?

Før du søger EUopSTART, bør du orientere dig i de gældende retningslinjer og vilkår for ordningen her:

Du indsender ansøgningen til EUopSTART via

Ansøgningen skal være på dansk eller engelsk.

Afrapportering og udbetaling en bevilling

Behandling af personoplysninger

Tjekliste til ansøgning

Kontakt

Vedr. EUopSTART

Stefanie Bondy Jørgensen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 17
E-mail: stbj@ufm.dk

Vedr. EDF

National Focal Point for EDF: DIFOS-EDF@DI.dk

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI): DALO-EDF@MIL.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 05. december 2024