Gå til indhold

EUopSTART - Horizon Europe

EUopSTART yder støtte til at skrive ansøgninger til Horizon Europe. Her på siden finder du generel information om tilskudsordningen og link til opslagsteksten, som du bør læse, inden du søger.

Ansøgningsfrister i 2025

I 2025 vil der være tre ansøgningsfrister:

  • Tirsdag 25. februar kl. 12.00 (er åben)
  • I maj 2025 (dato offentliggøres snarest)
  • I september 2025 (dato offentliggøres snarest)


EUopSTART-ansøgninger til:

Hvad kan jeg søge EUopSTART-tilskud til?

Du kan søge om tilskud til udgifter i forbindelse med, at du skriver din ansøgning til en lang række af delprogrammer under Horizon Europe (inkl. partnerskaber og missioner).

Udgifterne skal være relevante, nødvendige og direkte forbundet med forberedelsen af Horizon Europe-ansøgningen. En EUopSTART-bevilling dækker 50% af de udgifter, som du afholder i tilskudsperioden. Tilskudsperioden defineres som perioden, fra du indsender din ansøgning til EUopSTART, indtil ansøgningsfristen til Horizon Europe.

Udgifterne skal høre til en af disse kategorier:

  • Løn
  • Rejser
  • Konsulentydelser

Vær opmærksom på, at du først kan sende din ansøgning til EUopSTART, når det endelige arbejdsprogram eller ansøgningsfristen til det call, du ønsker at søge, er offentliggjort, eller når EU har præpubliceret et udkast til arbejdsprogrammet på Funding & Tenders-portalen, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har åbnet for EUopSTART-ansøgninger via link her på siden.

Vær opmærksom på, at du skal indsende din ansøgning til EUopSTART senest 30 kalenderdage før din EU-frist

EU-opslag og ansøgningsfrister finder du i arbejdsprogrammet og på Funding&Tenders portalen. I løbet af 2025 kan du søge om midler fra EUopSTART-ordningen til EU-opslag med ansøgningsfrist senest den 31. december 2026.

Hvor mange penge kan jeg søge?

Du kan søge op til 75.000 eller 100.000 kr. Bevillingens maksimale størrelse afhænger både af din rolle i EU-ansøgningen og af det Horizon Europe delprogram, du gerne vil søge. Nærmere oplysninger herom finder du i opslagsteksten og de generelle vilkår og retningslinjer.

EUopSTART-ordningen kan give tilskud på op til 50% af udgifterne til projektet. Ansøgeren skal derfor selv finansiere 50% af udgifterne.

Tilskuddet til konsulentydelser må højst udgøre 70% af det samlede tilskud, som tildeles via EUopSTART.

Hvem kan søge EUopSTART?

Danske virksomheder og vidensinstitutioner kan søge om tilskud til at få dækket op til 50% af udgifterne i forbindelse med forberedelsen af en ansøgning til et af programmerne under:

Én ansøgning pr. virksomhed

Vær opmærksom på, at virksomheder højst kan indsende én ansøgning til hver ansøgningsfrist.

Hvornår får jeg svar?

Ansøgere kan forvente at får svar på deres ansøgning ca. 25 arbejdsdage efter ansøgningsfristen.

Hvordan søger jeg EUopSTART?

Før du søger EUopSTART, bør du orientere dig i de gældende retningslinjer og vilkår for ordningen her, hvor du også finder link til ansøgningsskemaet:

Du skal sende ansøgningen til EUopSTART via:

Ansøgningen skal være på dansk eller engelsk.

Information om Horizon Europe og hjælp til din EU-ansøgning

Hvis du ikke kender kravene til ansøgningen til Horizon Europe og har brug for mere viden om de instrumenter og opslag, du kan søge projektfinansiering igennem, så kan du finde gratis rådgivning og vejledning via EU-DK Support. Her finder du offentligt finansieret hjælp og information.

Du kan også finde information om Horizon Europe via Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside, som er den officielle danske hjemmeside om Horizon Europe.

Afrapportering og udbetaling en bevilling

Behandling af personoplysninger

Tjekliste til ansøgning

Spørgsmål til din bevilling?

Kontakt bevillingsenheden
Hverdag: 09.00-12.00
T. +45 33 92 92 00
E-mail: bevilling@ufm.dk

Tekniske spørgsmål til e-grant?

Kontakt e-grant support
Hverdag: 09.00-12.00
T. +45 33 92 91 90
E-mail: support.e-grant@ufm.dk

Kontakt

Stefanie Bondy Jørgensen
Specialkonsulent
Tlf.: 72318217
Email: stbj@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 05. december 2024