Forskningsevaluering: Metoder, praksis og erfaringer

Om publikationen

Publikationen giver indsigt i metoder til forskningsevaluering og kortlægger forskningsevalueringspraksis i Danmark, i udlandet og i internationale organisationer som EU og OECD samt diskuterer udviklingstendenser og udfordringer på området.

Der udvikles stadigt flere metoder til forskningsevaluering, både flere varianter af peer review, nye typer af forskningsindikatorer, metoder til vurdering af relevans og samfundsmæssig kvalitet og mere integrerede modeller. Der kan ikke peges på en ideel metode til forskningsevaluering. Alle metoder har deres potentialer og begrænsninger. Det vil ofte være frugtbart at kombinere flere typer af metoder.

Der er stor variationsrigdom i evalueringspraksis. Forskningsevaluering pågår på mange niveauer, fra systemniveau over program- og aktørniveau til det forskningsudførende niveau. Flere drivkræfter og hensyn ligger bag udviklingen. Generelle forvaltningspolitiske krav om resultatdokumentation spiller sammen med specifikke forskningspolitiske krav om samfundsmæssig nytte af forskningen. Intensiveret evalueringspraksis tjener i denne sammenhæng dokumentationsformål. Men mange evalueringer intensiveres også med lærings- og udviklingsformål for øje. Det er generelt en udfordring at organisere evalueringspraksis, så der skabes en god kobling mellem evaluering og politik- og praksisudvikling. Distance kan sikre uafhængighed. Nærhed og ejerskab kan sikre relevans og anvendelse.