Indsendt af
Erhvervs- og Vækstministeriet
Resumé
Som led i visionen om et højteknologisk samfund med innovationskapacitet foreslås en samlet satsning for at gøre Danmark førende i forhold til udvikling, test, anvendelse og eksport af intelligente IKT-løsninger, baseret på fx cloud computing, ”machine-to-machine communication” og Big Data, herunder åbne offentlige data.
Satsningen vil bl.a. indebære en sammentænkning af IKT-området med danske kompetencer og styrker inden for en række discipliner, såsom cleantech, velfærdsteknologi, energi, transport, byggeri, uddannelse og offentlig forvaltning, og vil dermed også kunne bidrage til løsning af samfundsmæssige udfordringer, fx inden for sundhed, miljø og klima.
Udfordring og muligheder
Intelligente IKT-løsninger er produkter, tjenester og applikationer, der er forbundet til internettet og integreret i større systemer, som anvender og analyserer data i realtid og dermed kontinuerligt opnår et bedre grundlag for at handle øjeblikkelig i forhold til forandringer, som sensorer, måleudstyr mv. registrerer.
Sådanne løsninger er i større eller mindre omfang på vej ind i danskerne hverdag, fx i forhold til intelligent trafik- og energistyring, det intelligente hjem og telemedicin.
Big Data og åbne offentlige data er centrale byggesten i forhold til udvikling af ”Det Smarte Danmark 2020”. McKinsey Global Institute (MGI) har til eksempel, estimeret et forretningspotentiale i USA på mere end 100 mia. USD ved anvendelse af personlige lokationsdata fra sensorer og anden måleudstyr placeret i biler, mobiltelefoner mv. Ligeledes peger en undersøgelse fra Kommissionen på direkte økonomiske gevinster på 40 mia. euro i EU-landene ved at stille offentlige data til rådighed for erhvervslivet, hvor de bl.a. kan genanvendes til at understøtte de højteknologiske løsninger, som er forudsætningen for det smarte samfund.
Medregnes afledte effekter estimeres et potentiale på op til 140 mia. euro om året svarende til mere end 1 pct. af EU’s samlede BNP.
Der er tale om et område, hvor dansk erhvervslivs vækstvilkår kan styrkes, hvis der gøres en målrettet indsats på tværs af en række discipliner for at understøtte udviklingsmulighederne i Danmark. Det gælder fx i forhold til miljø- og energiløsninger og intelligente trafikstyringssystemer.
Der er imidlertid en række udfordringer forbundet med smarte løsninger, som er nødvendige at håndtere, for at Danmark kan udnytte det fulde vækstpotentiale. Dette kan bl.a. være i forhold til forbrugerbeskyttelse (særligt hvis løsningerne kræver anvendelse af persondata), standarder (hvis løsningerne skal virke på tværs af forskellige systemer, udstyr, landegrænser mm) og horisontalt samarbejde med inddragelse af alle relevante aktører (både fra offentlige og private organisationer).
Endelig kan det være en udfordring at finde de nødvendige kompetencer. Det forventes fx på længere sigt, at der vil mangle kompetencer til analyse af Big Data. MGI estimerer, at der alene i USA vil mangle mellem 140.000-190.000 personer med de nødvendige analytiske kompetencer og 1,5 millioner ledere med den nødvendige ekspertise, hvis man der skal kunne høste det fulde potentiale fra Big Data.
Målsætning
Målet er at styrke rammerne for danske virksomheders udvikling, test, anvendelse og eksport af intelligente IKT-løsninger, dvs. en samlet strategisk satsning for at skabe fundamentet for udvikling af ”Det Smarte Danmark 2020” med henblik på at skabe basis for nye arbejdspladser og styrket eksport.
Samtidig kan en øget udvikling og anvendelse af smarte produkter, både i det offentlige og private, bidrage til at løse andre samfundsudfordringer, fx i forhold til forurening, sundhed, trængselsproblemer på vejene og energistyring.
Innovationsbehov
Dansk erhvervsliv er under pres. Global finanskrise og lukning af arbejdspladser i Danmark giver behov for at gå nye veje i et samspil mellem offentlige og private aktører. Der er ikke mindst en udfordring i Danmarks yderområder.
Der er behov for en samlet innovationsindsats på tværs af en række discipliner for at realisere potentialet for et smart Danmark, herunder formulering af konkrete målsætninger, identifikation og dressering af barrierer (nationalt, europæisk og globalt) samt igangsættelse af strategiske partnerskaber m.v.
Eksempelvis kan der være behov for at uddanne og tiltrække flere specialister inden for dataanalyse, ligesom der er behov for forsknings og udvikling samt et målrettet samarbejde mellem forskningsinstitutioner, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner for at udvikle området, fx i forhold til standarder og interoperabilitet, og i forhold til den offentlige sektors arbejde med data.
Der er tillige behov for at sammentænke regulering, fx i forhold til forbrugerbeskyttelse, og samtidig skabe optimale rammebetingelser for, at danske virksomheder kan komme i front med udvikling og implementering af intelligente IKT-løsninger til et højteknologisk samfund med innovations-kapacitet.
Der er foretaget en række internationale undersøgelser af potentialet for vækst i data på makroniveau, men det udestår at afdække, hvorledes potentialet på mikroniveau fuldt kan udnyttes, fx gennem analyse af anvendelsen af offentlige data i den private sektor og af hvilken rolle det offentlige skal spille i forhold til data.
Det offentlige kan bl.a. have en rolle i forbindelse med at fremme efterspørgslen efter smarte løsninger gennem strategiske indkøb. Det offentlige kan også løbende inddrage relevante aktører, som i kraft af deres viden og kompetencer inden for forskning, erhvervslivet og den offentlige sektor løbende kan fremme innovation i hele samfundet og gøre Danmarks konkurrenceevne bedre.
De danske forudsætninger
Danmark har mulighed for at udnytte sine styrkepositioner på en række områder til at blive et af de førende smarte samfund. Det vil kunne bidrage markant til grøn digital vækst og øget beskæftigelse i årene frem mod 2020. Der vil i forbindelse med projektet kunne inddrages erfaringer fra initiativet Smart Aarhus, som allerede er i gang med at implementere smarte IKT-løsninger i byen.
Danmark har en fordel i den effektive og sammenhængende offentlige forvaltning, hvor registreringen af data er meget omfattende og på et meget højt kvalitetsniveau. Vi er langt fremme med standardisering og frisættelse af offentlige data, hvilket afspejler sig fx ved lanceringen af det såkaldte Grunddataprogram under Digitaliseringsstrategien.
Danmark har endvidere en stor udbredelse af bredbånd og et højt optag af IKT-løsninger, når vi sammenligner os med andre lande.
Vi har derforuden en række styrker inden for felter som cleantech, velfærdsteknologi, energi, transport og byggeri, som alle vil komme til at afhænge mere og mere af intelligente IKT-løsninger.
Der er fx allerede igangsat en række initiativer i forhold til det intelligente elnet (smart grid). Det lokalt funderede initiativ Smart Aarhus arbejder med at integrere nye organisationsformer, teknologier og processer, så intelligente IKT-løsninger bliver en naturlig del af både bymiljøet og de offentlige serviceydelser.. Det er endvidere besluttet, at European Spallation Source (ESS) vil etablere sit datacenter i København.
En undersøgelse, som konsulenthuset DAMVAD er ved at afslutte for Erhvervsstyrelsen peger på, at Danmark bl.a. har en forskningsmæssig styrkeposition i forhold til Big Data.
Effekter og potentialer
Med en samlet strategisk satsning på udvikling, test, anvendelse og eksport af intelligente IKT-løsninger, herunder formulering af konkrete målsætninger, identifikation og adressering af barrierer (på national, europæisk og global plan), igangsættelse af strategiske partnerskaber m.v., har Danmark mulighed for at fastholde og udbygge sine styrkepositioner på en række områder.
Det kan bidrage markant til vækst og øget beskæftigelse i årene frem mod 2020. Gevinsterne vil først og fremmest følge af produktivitetsforbedringer, innovation og iværksætteri. Indsatsen kan samtidig bidrage til at løse store samfundsmæssige udfordringer, fx inden for sundhed, miljø og klima.
Internationale undersøgelser har bl.a. vurderet, at virksomheder, der anvender Big Data i deres forretning, vil kunne opnå performanceforbedringer på mindst 2 pct., og i nogle tilfælde helt op mod 50 pct.
Dertil kommer gevinster fra optimering af den offentlige indsats inden for fx økonomisk kriminalitet og bedrageri som fx skattesnyd, manglende betaling for produkter og tjenester mv., hvor undersøgelser estimerer gevinster i samme størrelsesorden.