Gå til indhold

Smarte Regioner

Den globale urbanisering udgør et samfundsproblem, der giver et voldsomt pres på byers og regioners infrastrukturer med miljøforandringer som ultimative konsekvenser. Visionen er en IKT-baseret koordinering af hidtidigt uafhængige systemer med henblik på etablering af bæredygtige, ”smarte” regioner.

Indsendt af

Aalborg Universitet

Resume

Den globale urbanisering udgør et samfundsproblem, der giver et voldsomt pres på byers og regioners infrastrukturer med miljøforandringer som ultimative konsekvenser. Visionen er en IKT-baseret koordinering af hidtidigt uafhængige systemer med henblik på etablering af bæredygtige, ”smarte” regioner gennem optimeret udnyttelse af ressourcer.

En overordnet, åben IKT-infrastruktur vil samtidigt muliggøre innovation og nye forretningsmodeller og virksomheder på tværs af f.eks. transport, energi, affald, sundhed og fødevarer.   IKT infrastrukturen vil således give SMVer mulighed for at udvikle nye innovative produkter, gennem adgang til store offentlige databaser.

Målet er ligeledes en IKT-infrastruktur, der er inkluderende overfor tyndt befolkede landområder.

Udfordringer og muligheder

Dansk forskning og innovation kan spille en væsentlig rolle i at løse den globale samfundsudfordring med accelererende urbanisering. Det forventes, at der i 2050 vil være 6 milliarder af jordens befolkning, der lever i byer.

Verdens befolkning vil i stigende grad koncentreres i mega-byer med tilhørende affolkning af landområder. Dette giver et voldsomt pres på byers og regioners infrastrukturer med miljøforandringer som ultimative konsekvenser.

Visionen er en IKT-baseret koordinering af hidtidigt uafhængige infrastrukturer og systemer med henblik på etablering af bæredygtige, ”smarte” regioner gennem optimeret udnyttelse af ressourcer.

En overordnet, åben IKT-infrastruktur vil samtidigt muliggøre innovation og nye forretninger baseret på sensorer og software indbygget i intelligente kommunikerende produkter indenfor og på tværs af en række sektorer (transport, energi, affald, sundhed, fødevarer samt offentlig forvaltning, uddannelse, underholdning og turisme).

IKT vil i stigende grad udgøre nervesystemet i fremtidens samfund, hvor der opsamles og anvendes bruger-genererede data i hidtil usete mængder (såkaldt ”big data”). Der er således behov for offentlig regulering omkring ejerskab og anvendelse samt behov for forskning i forhold til robusthed og sikkerhed.

Målsætning

Målet er højteknologisk, IKT-baseret understøttelse af den stadige vækst af byer med optimeret brug af ressourcer på tværs af en række hidtil uafhængige sektorer.

Målet er ligeledes en IKT infrastruktur, der er inkluderende overfor tyndt befolkede landområder. IKT infrastrukturen vil samtidigt give SMVer mulighed for at udvikle nye innovative produkter, gennem adgang til store offentlige databaser (f.eks. GIS data, medicinske data).

Det vil ligeledes være muligt at behovsstyre offentlige ydelser resulterende i bedre service med færre ressourcer (f.eks. optimering af offentlig transport ved brug af mindre fleksible, on-demand busser og brug af e-learning i forbindelse med decentralisering af skolesystem).

Endeligt giver en tværsektoriel IKT-infrastruktur mulighed for øget sporbarhed – ikke blot af fødevarer, men af alle produkter – og herigennem forbedret bæredygtighed.

Innovationsbehov

Den stigende urbanisering skal imødegås af et styrket samarbejde mellem forskning og industriel udvikling.  Specielt er der et udtalt behov for gøre IKT mere tilgængelig og synligt  indenfor traditionelt ikke-IKT sektorer herunder med henblik på innovation af traditionelle produkttyper.

En tværsektoriel IKT-infrastruktur vil have behov for regulering vedrørende åbne standarder for dataformater og protokoller, for herigennem at gøre det muligt for SMV at skabe nye innovative produkter og forretninger.

En vision er, at Danmark fremstår som et living-lab, hvor tværsektorielle produkter og services med stort globalt markedspotentiale udvikles på baggrund af en makroskala IKT infrastruktur.

Danmark har allerede et højt stadie indenfor energiområdet, hvor man har formået at integrere infrastrukturer indenfor elektricitet, varme og affald. Der er et behov og uudnyttet potentiale for integration af transport, fødevareproduktion og en række andre områder, hvor IKT vil være bindeledet.

Der er behov for inddragelse af offentlige instanser, der danner reguleringsgrundlag for standarder, vidensinstitutioner, der stiller state-of-the art IKT løsninger til rådighed, virksomhedsnetværk og brancheforeninger, samt SMVer med henblik på forretning. Potentialet for inddragelse af SMV’er er særdeles stor: således har alene interessegruppen for Smart Grid og Intelligente bygninger i Innovationsnetværket InfinIT 205 medlemmer, heraf 92 virksomheder.

De danske forudsætninger

Danmark har stærke erhvervsmæssige unikke styrkepositioner indenfor f.eks. energi, fødevarer, logistik og IKT, der vil stå endnu stærkere såfremt disse koordineres i visionen om Smarte Regioner.

Der er allerede flere demonstratorprojekter indenfor ”Smart Cities” i Danmark – f.eks. Smart Aarhus, Smart City Vejle og Copenhagen CleanTech Cluster, samt CLINES, der er et nystartet Europæisk cluster-samarbejde involverende 5 regionale Smart City initiativer, herunder Region Nordjylland med Aalborg Universitet som koordinator, og med over 250 potentiale deltagende virksomheder.

Smart Aarhus har sammen med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter taget initiativ til et national netværk for Smart City initiativer med henblik på strategisk fokus og brugerinddragelse.

Næste  skridt må være en implementation/driftsprojekter, hvor fokus er på innovation og forretning. samt at sikre en IKT infrastruktur, der er inkluderende overfor landområder. Danmark har stærke IKT forsknings- og innovationskompetencer indenfor en række nøgleområder, f.eks. trådløs kommunikation, indlejrede systemer, sensorer, automation, datamining,

Effekter og potentialer

Den stigende urbanisering er en global, verdensomspændende samfundsudfordring, hvor udfordringen er at sikre en bæredygtig vækst af byer i forhold til energi og miljø. Der er således et særdeles stort beskæftigelses- og eksportpotentiale, hvor danske løsninger vil kunne have en konkurrencefordel, ved at kunne tilbyde ressource-optimering på tværs af sektorer.