Indsendt af
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Resumé
Nye teknologiske fremskridt muliggør en omfattende anvendelse af nano-partikler, nano-materialer og nano-baserede innovationer. Flere typer nano-partikler er dokumenteret at have asbestlignende sundhedsmæssige egenskaber, er mutagene eller viser andre bekymrende toksiske effekter. Målet med dette indspil til INNO+ er at blive i stand til at risikovurdere nye nano-partikler evidensbaseret i forhold til såvel det ydere miljø som arbejdstagere og forbrugere - til gavn for dansk industri, danske myndigheder, arbejds¬tagere og borgere i Danmark. Mangel på valid risikovurdering kan skade tilliden og dermed muligheden for innovativ udbygning af nanoteknologiske fremskridt.
Udfordring og muligheder
Danmark har tradition for at prioritere sikkerhed og sundhed i samspil med teknologisk og medicinsk innovation. Afgørende for udbygning af industriens anvendelse nano-teknologiske fremskridt er, at det kan ske i samspil med kvalificeret risikovurdering for arbejdstagere og forbrugere samt miljøet.
OECD, EU, NIH-USA og en række organisationer har påpeget behovet for en videnskabelig og håndterbar tilgang til risikovurdering af nye nano-partikler og -materialer. Senest har en omfattende rapport fra Det Europæiske Miljøagentur opfordret til at holde skarpt øje med sikkerhedsaspekterne af nanoteknologierne.
Selv om de toksikologiske egenskaber af forskellige nano-partikler er dramatisk forskellige, reguleres nano-partikler ikke selvstændigt, og der er således ikke forskel på fx kul i forskellige former (kulstøv, carbon-nanotubes og carbon-black) i grænseværdier i arbejdsmiljøet og EU's REACH-regler for kemikalier.
Der er en række danske industrier med faktisk eller potentiel industriel anvendelse af nanopartikler. Det gælder fx industrier, der fremstiller eller bearbejder farver og lakker, plast, vindmøller, cement og tekstiler. Der er derfor et aktuelt behov for, at industrien får korrekt rådgivning fra de danske myndigheder om sikkerhedsaspekter samt metoder til risikovurdering og -håndtering af nanomaterialer i forhold til miljøbeskyttelse og beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere.
Vi mangler endnu viden om dosis-respons forhold, og om de bagvedliggende biologiske mekanismer. En bedre indsigt i de biologiske-toksikologiske mekanismer vil gøre det muligt at slutte fra ét nanomateriale til et andet, hvilket er afgørende i bredere risikovurdering og regulatoriske sammenhænge.
Målsætning
Formålet med denne indsats er at afdække risici for miljøet, arbejdstagere og forbru¬gere ved fremstilling og anvendelse af nanopartikler og nanopartikelholdige materia¬ler. En samlet risikovurdering omfatter både en farlighedsvurdering (toksiko¬logi) af partiklerne og undersøgelser af mulighederne for at blive udsat for dem (eksponering).
Dette skal ske i samarbejde med internationale eksperter, myndigheder og industrielle interessenter.
Målet er at sikre en betryggende anvendelse af disse lovende nye teknologier, hjælpe industrien og bevare befolkningens tillid.
Innovationsbehov
I nært samarbejde med de relevante arbejdsgrupper i OECD, EU-forskningsprojekter og øvrige nationale- og internationale aktører, skal der udarbejdes dokumenterede retningslinjer for risikovurdering af nano-partikler og –materialer i forhold til miljøet, arbejdsmiljøet og forbrugerbeskyttelse.
Herunder skal der udvikles fælles retningslinjer/protokoller for:
- Detektions- og måle-teknikker og eksponeringsvurderinger.
- Fysisk-kemisk karakterisering af partikler deres funktionaliseringer og andre kemiske/strukturelle tilpasninger.
- Toksikologiske analyser; in vivo og in vitro.
- Evidensbaserede risikovurderinger.
De danske forudsætninger
Danmark har nogle af de bedste forudsætninger i Verden for at være foregangsland på sikkerheds-forskning indenfor nano-teknologierne. Der er en række fremstående forskningsmiljøer, som allerede beskæftiger sig med området (DTU, KU, Århus Universitet, Teknologisk Institut samt Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA*). Vi (NFA) er med i 8-10 EU-projekter, som omhandler risikoaspekter ved nanoteknologi, vi er repræsenteret i OECD-arbejdsgrupper som arbejder med nanoteknologi og der er netop blevet etableret et 3-årigt center for Nanosikkerhed i Danmark. Desuden har Danmark tradition for et udbygget og tillidsfuldt samarbejde mellem myndigheder, industri, parter og forskningsinstitutioner.
*NFA har publiceret mere end 50 videnskabelige peer review artikler om nano-sikkerhed, karakterisering og toksikologi i løbet af de sidste 3-4 år.
Dette forslag ligger meget centralt i FORK2020 og bygger bro mellem visionerne om et højteknologisk samfund med innovationskapacitet, konkurrencedygtigt og med sundhed i højsæde.
Effekter og potentialer
En sikker og tillidsfuld anvendelse af nano-teknologi vil styrke Danmarks konkurrenceevne og på betryggende vis drage fordel af de vide muligheder, der ligger i at anvende nanoteknologiske innovationer. Dette kan være lige fra udvikling af ekstremt stærke og lette materialer i vindmølle-industrien over plast-, cement- og malingindustri til forbrugerprodukter og medicinske applikationer.