Ny oversigt over det tyske fundinglandskab
: 978-87-93151-85-7
Med 20.784 tyske fonde der i alt råder over aktiver på ca. 100 milliarder euro, er Tyskland et attraktivt land at søge private såvel som offentlige forskningsstøttemidler fra.
Formålet med den nye oversigt er at give danske forsknings – og videnmiljøer et søgeredskab til de tyske fundingkilder.
Mange muligheder for internationalt forskningssamarbejde
Tyskland prioriterer forskning og innovation højt, og landet anvender 79,9 milliarder euro årligt på forskning og udvikling. Det tyske forsknings- og innovationslandskab er kendetegnet ved at være tæt integreret med industrien og det private erhvervsliv, hvilket er med til at sikre en høj innovationsrate, f.eks. ligger Tyskland på en 3. plads på EU Innovation Scoreboard í 2015, lige efter Danmark.
Den tyske funding oversigt
Den nye tyske funding oversigt består af to dokumenter: en rapport, der beskriver de væsentligste funding aktører i Tyskland, både offentlige og private aktører, samt forklarer hvordan disse midler tildeles i Tyskland. Rapporten indeholder yderligere et overblik over det tyske forskningslandskab, samt to annexer med nyttige links og henvisninger til relevante institutioner. Rapporten suppleres af en oversigt med en række faktuelle oplysninger om de udvalgte fonde såsom hjemmeside, formål, ansøgningstidspunkt, kontaktoplysninger, etc. Listen er langt fra udtømmende, men giver et indblik i det tyske fondslandskab samt hvilke muligheder der er for danske forskningsmiljøer og individuelle forskere.
Innovationscentret i München kan hjælpe
Innovation Centre Denmark i München assisterer danske aktører med mulighed for at få adgang til samarbejdspartnere, viden og information om bl.a. tyske forskningsstøttemuligheder, både i Bayern, hvor ICDK München er placeret, men også i forhold til det øvrige Tyskland og evt. også den bredere DACH region, hvor ICDK opererer (Tyskland, Østrig og Schweitz).
Læs mere
Handlinger tilknyttet webside