Dansk fyrtårnskatalog
: Styrelsen for Forskning og Uddannelse
: 2018
: 24
ESS skaber en unik mulighed for, at dansk forskning kan opbygge en førerposition inden for life science og det materialeteknologiske område. Det forudsætter imidlertid, at der i årene op til åbningen af ESS sker en betydelig udvikling af området.
Derfor indgår etableringen af 3-5 internationalt anerkendte fyrtårnsmiljøer, som en målsætning i den danske ESS-strategi. Fyrtårnsmiljøerne skal være med til at sikre den nødvendige kapacitetsopbygning på områder af strategisk betydning for dansk forskning og erhvervsliv. I Dansk fyrtårnskatalog uddybes beskrivelserne af de syv fyrtårne, som blev skitseret i ESS-strategien fra november 2015. Dette med henblik på at få et videnskabeligt velfunderet og konsolideret grundlag for det videre arbejde med ESS-strategien. Dansk Fyrtårnskatalog blev udarbejdet i foråret-sommeren 2016 i tæt dialog med over 100 interessenter.
De syv forslag til fyrtårnsmiljøer er:
- Strukturbiologi og molekylær bioteknologi
- Kolloid- og Grænsefladeforskning: Fødevarer, Ingredienser og Lægemiddelformulering
- Hårde materialer i 3D
- Polymere og bløde materialer
- Magnetisme og kvantematerialer
- Funktionelle materialers atomare strukturer
- Analyse og metodeudvikling – dansk teoricenter
Handlinger tilknyttet webside