Gå til indhold

Opdateringer i Eksamenshåndbogen

Her kan du finde oplysninger om de seneste opdateringer af Eksamenshåndbogens indhold.

Frankrig: Ny omregningstabel på vej for eksaminer aflagt i 2021 og frem

4.5.2022

I forbindelse med gymnasiereformen i Frankrig er muligheden for bonus blevet afskaffet, så det højeste mulige gennemsnit i en fransk eksamen nu er 20 og ikke som hidtil 21,3.

Der skal derfor etableres en ny omregningstabel for eksaminer aflagt fra og med sommeren 2021. Ændringen gælder for den franske Baccalauréat général og Baccalauréat technologique, Option Internationale du Baccalauréat (OIB) samt Dansk-Fransk Baccalauréat.

Vi arbejder på højtryk for at få det statistiske grundlag og håber på at være klar med en ny omregningstabel i starten af juni.

Hvis I allerede har behandlet ansøgere med franske eksaminer fra 2021, skal I omregne karaktererne på ny, når den nye tabel er klar. 


Status på opdatering af Eksamenshåndbogen

2.3.2022

Her kommer en status på årets omregninger. Eksamenshåndbogen er nu opdateret som vist i nedenstående skema.

 

Land/eksamenGennemsnitEnkelt-
karakterer
Regnemaskine for gpa
UK - Opdateret På vej
Estland Opdateret Opdateret På KOT
Letland Opdateret Opdateret På KOT
Litauen Opdateret Opdateret På KOT
Slovakiet Opdateret Opdateret På KOT
Italien Opdateret Opdateret På KOT
Bulgarien Fastholdt Opdateret Er på KOT
Kroatien Fastholdt Opdateret Er på KOT
Holland Fastholdt Fastholdt -
Østrig Fastholdt Fastholdt -
Slovenien Fastholdt Fastholdt Ny - på KOT
Tjekkiet Fastholdt Opdateret På KOT
Ungarn Fastholdt Opdateret På KOT
Polen Opdateres snarest Opdateres snarest Opdateres snarest
EB 60-100 Fastholdt Fastholdt På vej
EB 50-100 Afventer statistik fra EB. Forventes opdateret slut juni. Afventer statistik fra EB. Forventes opdateret slut juni.

Storbritannien

Bemærk, at der ud over opdateringen af de eksisterende skalaer er kommet 2 yderligere GCSE-skalaer, så der nu er 4:

  • GCSE, England, 1-9 skala, fra 2017/19
  • GCSE, Nordirland, A*-G inklusiv C*, fra 2019
  • GCSE, Wales, A*-G, fra 2019
  • GCSE, England, Nordirland, Wales, A*-G, fra 1994 til og med 2018

Opdatering af omregningstabeller for Europæisk studentereksamen (EB)

30.6.2021

Artiklen om karakterer for EB er opdateret med en ny omregningstabel for 60- til 100-skalaen gældende for eksaminer afsluttet frem til og med 2020.

Der er desuden etableret en omregningstabel for den nye 50- til 100-skala gældende for eksaminer afsluttet fra og med 2021.

Tabellerne for enkeltkarakterer er også opdateret.


COVID

30.6.2021

Husk, at I kan finde informationer om adgangsgivende eksaminer og deres særlige indhold i 2020 og 2021 som følge af Covid-19 på enic-naric.net:

Der linkes til samme side fra optagelse.dk.


Serbien, Kosovo og Montenegro

30.6.2021

Serbien, Kosovo og Montenegro, som tidligere har været beskrevet under ét i Eksamenshåndbogen, kan nu findes hver for sig.


Status på opdatering af Eksamenshåndbogen

30.5.2020

Første etape af opdateringen af Eksamenshåndbogen er nu afsluttet. Bortset fra de syd- og mellemamerikanske lande er samtlige artikler opdateret.


Status på omregning til brug for optag 2019

11.3.2019

Alle lande meldes klar til omregning.


Lande klar til omregning

25.1.2019

Følgende lande er klar til omregning til brug for optag 2019:

  • Belgien
  • Cypern
  • Dansk-Fransk Baccalauréat
  • Duborg-Skolen og A.P. Møller-Skolen
  • European Baccalaureate
  • Finland
  • Frankrig
  • Grækenland
  • International Baccalaureate
  • Irland
  • Island
  • Liechtenstein
  • Luxembourg
  • Norge
  • Option Internationale du Baccalauréat
  • Rumænien
  • Tyskland
  • Portugal
  • Schweiz
  • Slovenien
  • Spanien
  • Sverige
  • Østrig

Vi arbejder på højtryk på at få de øvrige omregninger på plads.

 

Senest opdateret 04. maj 2022