Slå op på det enkelte land i Eksamenshåndbogen for at se konkret, hvordan man omregner gymnasiale karaktergennemsnit og karakterkrav for de enkelte EU-/EFTA-lande.
Her på siden står de generelle retningslinjer for:
- Karaktergennemsnit
- Enkeltkarakterer
- Beståkrav
- Omregning af eksamensgennemsnit
1. Karaktergennemsnit
Karaktergennemsnittet for den enkelte adgangsgivende eksamen beregnes som udgangspunkt på grundlag af de karakterer, der fremgår af eksamensbevis og tilhørende karakterblad.
Beregning af gennemsnitskarakter:
1) Hvis der indgår karakterer i 6 eller flere fag på eksamensbeviset:
-
Årskarakterer indgår – sammen med eksamenskarakterer – i udregningen af gennemsnit, hvis de er opført på eksamensbeviset og/eller et tilhørende karakterblad som dokumentation for samlet adgangsgivende eksamen. Det gælder f.eks. for Estland, Letland og Finland.
-
Årskarakterer indgår ikke, hvis de ikke er en del af den samlede dokumentation for afsluttet adgangsgivende eksamen. Det gælder f.eks. Frankrig.
2) Hvis der indgår karakterer i færre end 6 fag på eksamensbeviset:
Gennemsnittet udregnes ved at lægge samtlige karakterer på eksamensbeviset og karakterbladet/karaktererne for det sidste studieår sammen og dele med det samlede antal karakterer. Det gælder f.eks. Ungarn, Slovenien, Tjekkiet og Slovakiet.
Hvis eksamensbeviset indeholder en gennemsnitskarakter, udregnes karaktergennemsnittet særskilt for årskaraktererne, de to gennemsnitskarakterer lægges sammen, og der deles med to for at finde gennemsnitskarakteren. Det gælder f.eks. Rumænien.
Baggrunden for at medtage årskarakterer er, at der alene kan udregnes et eksamensgennemsnit for en dansk gymnasial eksamen, hvis eksamensbeviset indeholder karakterer for mindst 6 fag. Formålet er at ligestille ansøgere med danske gymnasiale uddannelser og udenlandske gymnasiale uddannelser.
Karakterer i et fag tæller som én karakter, uanset om der indgår både en mundtlig og en skriftlig karakter i faget på beviset.
Omregning sker til 7-trinsskalaen.
2. Enkeltkarakterer
-
Hvis eksamenskarakter og årskarakter begge indgår i "eksamensdokumenterne" som to selvstændige kolonner:
Udregn karakteren i et fag som gennemsnittet af årskarakteren og eksamenskarakteren i faget. Hvis faget ikke har været eksamensfag, brug da udelukkende årskarakteren. -
Hvis eksamenskarakter alene fremgår af eksamensdokumenterne, og årskaraktererne ikke findes som del af eksamensdokumenterne:
Benyt eksamenskarakter, alternativt årskarakter for fagets sidste undervisningsår, hvis der ikke er eksamenskarakter. -
Hvis der er udregnet et vægtet gennemsnit af karakterer på eksamensbeviset, benyt da dette gennemsnit til karakteromregning:
Benyt gennemsnitskarakteren for faget som angivet på eksamensbeviset. Hvis faget ikke har været eksamensfag, benyt årskarakteren. -
Hvis et fag er afsluttet med karakter på flere niveauer:
Den højeste karakter på mindst det krævede fagniveau bruges til omregningen til dansk karakterkrav. Har ansøgeren efterfølgende suppleret og fået en højere karakter i det krævede eller et højere fagniveau, bruger man denne karakter i omregningen. Karakterer i fag på et lavere niveau end det krævede indgår ikke i omregningen. -
Karakterkrav og medregning af fag/karakterer ved danskkrav (uddannelsesspecifikke adgangskrav):
Det vil normalt altid være karakteren i modersmålet, der erstatter dansk ved uddannelsesspecifikke adgangskrav som f.eks. 3- og 5-fagskravet ved medicinstudiet. Studieprøven, som ikke er en gymnasial uddannelse, kan aldrig anvendes.
Omregning sker til 7-trinsskalaen.
3. Beståkrav
I tilfælde af at der ikke er beståkrav for en given eksamen i et givet land, benyttes den danske omregning af karakterer – hvis der findes en officiel omregning – som udgangspunkt for at vurdere, om den konkrete eksamen er adgangsgivende.
4. Omregning af eksamensgennemsnit
Når en ansøger til en videregående uddannelse i Danmark skal optages gennem kvote 1, skal ansøgeren have et eksamensgennemsnit efter 7-trinsskalaen. Det betyder, at eksamensresultater i en udenlandsk eller international eksamen skal omregnes.
Udgangspunktet for denne omregning er, at ansøgerens mulighed for at få en studieplads ikke skal påvirkes af, om adgangsgrundlaget er dansk, udenlandsk eller internationalt. Omregningen sker derfor så ensartet og gennemsigtigt og på et så statistisk retvisende og opdateret grundlag som muligt.
Ansøgeren med en udenlandsk eller international eksamen placeres således ind i den danske karakterfordeling på det sted, hvor vedkommende er placeret i den udenlandske karakterfordeling. Det betyder, at relativt set lige gode præstationer vurderes ens, og studiepladserne fordeles på grundlag af resultatet i den adgangsgivende eksamen.
Metoden bag de officielle omregningstabeller
Statistisk omregning
Hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet har viden om fordelingen af eksamensgennemsnit i et EU-/EFTA-lands eller en international adgangsgivende eksamen, udarbejder ministeriet den officielle omregningstabel baseret på den statistiske fordeling af eksamensresultater sammenholdt med fordelingen af gennemsnit i den danske adgangsgivende eksamen. Såfremt det ikke er muligt at indhente viden om fordelingen af eksamensgennemsnit i et EU-/EFTA-land eller en international adgangsgivende eksamen, baseres omregningen, hvis der er grundlag herfor, på viden om fordelingen af eksamensgennemsnit for de ansøgere, der har søgt en videregående uddannelse i Danmark fra det pågældende land. Omregningen sker som en såkaldt fraktilsammenligning.
Eksempel: Omregning af et tænkt udenlandsk/internationalt gennemsnit til dansk gennemsnit (efter 7-trins-skalaen) baseret på fraktilsammenligning
Enhver omregning vil afhænge af karakterskala og karakterfordeling for den enkelte udenlandske eller internationale eksamen.
Der tages i denne fraktilsammenligning udgangspunkt i de elever i den udenlandske/international eksamen og danske eksamen, der har bestået den adgangsgivende eksamen. Et bestået eksamensgennemsnit er et udtryk for, at et vist fagligt niveau er opnået og anerkendt som adgangsgivende til videregående uddannelse.
Ministeriet vurderer hvert tredje år, om de senest indhentede statistiske oplysninger om karakterudviklingen i den udenlandske eller internationale eksamen giver anledning til at ændre omregningstabellerne.
Omregningstabellerne er etableret på baggrund af den faktiske fordeling af 7-trinsskalagennemsnit. Den faktiske statistiske fordeling af eksamensresultater er inklusiv bonus A på danske eksamensbeviser. Omregningstabellerne går derfor til 12,7.
Lineær omregning
For visse EU-/EFTA-lande eller internationale eksaminer har ministeriet ikke adgang til viden om fordelingen af gennemsnit. Når der heller ikke findes tilstrækkelige data for fordelingen af eksamensgennemsnit for ansøgere fra det pågældende land, bygger omregningstabellen på en lineær omregning. En lineær omregning sker på grundlag af det laveste beståede gennemsnit og det højeste beståede gennemsnit i den udenlandske eller internationale eksamen.
Eksempel: Omregning af gennemsnit i tænkt udenlandsk/international eksamen til danske gennemsnit (efter 7-trins-skalaen) baseret på lineær sammenligning
Enhver omregning vil afhænge af den enkelte udenlandske/internationale eksamens karakterskala. Omregningstabellerne går til 12,7.
Offentliggørelsen af de nye omregningstabeller sker hvert år sidst i februar for alle udenlandske adgangsgivende eksaminer, som kan omregnes til et dansk eksamensgennemsnit efter 7-trinsskalaen.
Disse principper er vigtige for at sikre en så retvisende omregning og dermed en så retvisende fordeling af studiepladser som mulig. Det skyldes, at optagelsen er et ”nulsumsspil” på de uddannelser, hvor der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser. Det vil sige, at hvis omregningen ændres for en gruppe af ansøgere, bliver mulighederne enten dårligere eller bedre for andre ansøgere.
En ansøger skal hverken stilles ringere eller bedre med en international eller udenlandsk gymnasial eksamen.