Kommunernes digitalisering er i fuld gang og fortsætter med uformindsket styrke og fokus, hvor kommunerne fortsat vil skulle præstere effekt i forbindelse med implementering af ny teknologi. Digitalisering skal i højere og højere grad formuleres, forstås og implementeres i fagområderne - tæt på opgaveløsningen rettet mod borgere. Således skal digitalisering i højere grad fremadrettet tænkes og forstås ind i de strategier, der formuleres i forhold til løsning af kerneopgaven.
Det kalder på, at både medarbejdere og ledere udvikler de nødvendige kompetencer til at agere og handle strategisk i dette. Heri spiller mindset, ejerskab og lederskab en væsentlig rolle som det, der kan understøtte meningsskabelsen i forhold til arbejdet med kerneopgaven.
Som led i projektet udvikles, prototypes og testes et diplommodul og et fagspecifik kursus, som skal kompetenceudvikle velfærdsområdernes ledere og medarbejdere til at tage lederskab for digitalisering af egne kerneopgaver for at styrke fortsat digital omstilling i den offentlige sektor. Diplommodulet skal være generisk således, at indholdet kan anvendes på diplomuddannelser inden for forvaltning, pædagogik, sundhed og ledelse. Projektets forventede effekter er:
-
Styrket viden, færdigheder og kompetencer til digitalisering i opgaveløsningen - Kompetenceudvikling, der understøtter bæredygtigt samarbejde mellem pårørende og fagprofessionelle.
-
Udbud af kompetenceudviklingsforløb, der medfører godt samarbejde mellem
fagprofessionelle og pårørende til gavn for borgerens trivsel og udvikling.
Projektet er organiseret i et samarbejde med Sorø Kommune og Autismecenter Storstrøm. Det forventes afsluttet ultimo 2021.