Her får du et overblik over internationale muligheder
Formålet med kurserne er at give danske vejledere overblik over de mange internationale muligheder, som findes for både unge og vejledere.
Vi vil præsentere vores nye hjemmeside www.gribverden.dk, der giver inspiration og information til unge mennesker om udlandsophold. Om eftermiddagen kommer der unge mennesker, som har været afsted på et udlandsophold og fortæller om deres oplevelser. Vi vil også orientere om det nye europæiske uddannelsesprogram, Erasmus+
På kurset kommer du til at arbejde med konkrete opgaver og værktøjer, som kan bruges i vejledningen for at fortælle de unge om mulighederne for uddannelse/læring, praktik og arbejde i udlandet.
Hvem er du?
Kurserne retter sig primært mod vejledere i UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning), i ungdomsuddannelserne og 9.-10 klasserne, i Studievalg og Jobcentre.
Hvor og hvornår?
Fredag d. 1. november i Aarhus: Scandic Plaza, Banegårdspladsen 14, 8000 Aarhus C. Læs mere om program og tilmelding.
Mandag den 4. november i København: Scandic Copenhagen, Vester Søgade, 1601 København V. Læs mere om program og tilmelding.