Gå til indhold

Udsyn – nyt om internationale uddannelsesprogrammer - februar 2019

Ved 2019's første og største ansøgningsrunde har 182 projekter ansøgt om Erasmus+ tilskud. Og flere ansøgningsfrister nærmer sig, så du kan stadig nå at søsætte et europæisk projekt. Udsyn vil gerne inspirere arbejdet med to gode eksempler på Erasmus+ strategiske partnerskaber. Læs med!

 Erasmus+ ansøgningsrunde 1 2019

190 ansøgninger til Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps

Ved 2019’s første ansøgningsrunde til Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps har i alt 190 projekter søgt om tilskud for 30,8 millioner euro - 182 ansøgninger til Erasmus+ og 8 ansøgninger til Det Europæiske Solidaritetskorps.

Erasmus logo

Flere Erasmus+ ansøgningsfrister nærmer sig

Ansøgningsfristen for Erasmus+ strategiske partnerskaber for sektorerne Voksen, Skole, Videregående og Erhvervsrettet nærmer sig – det er den 21. marts 2019 kl. 12.00.

Europa-Kommissionen har offentliggjort indkaldelse af ansøgninger om et Charter for Videregående Uddannelse 2019. Chartret skal sikre, at alle videregående uddannelsesinstitutioner, der deltager i mobilitetsprojekter med andre EU-programlande, har den nødvendige kvalitet. Ansøgningsfrist er den 29. marts 2019 kl. 12.00.

Europæiske Universiteter, Videnalliancer og Sector Skills Alliances har alle frist den 28. februar 2019 kl. 12.00

Den Europæiske Ungdomsuge

Deltag i Den Europæiske Ungdomsuge 2019

Den Europæiske Ungdomsuge 2019 sætter fokus på aktivt medborgerskab og unges deltagelse i demokratiet. Som ungdomsorganisation kan I søge om tilskud på op til 3.000 euro til at lave et arrangement under Ungdomsugen, der inkluderer unge i diskussioner eller aktiviteter, som handler om politisk deltagelse, aktivt medborgerskab og engagement i samfundet generelt. Den Europæiske Ungdomsuge ligger den 29. april til den 5. maj 2019 og har temaet ”Democracy and Me”. Søg senest den 17. marts 2019.

 Ungdommens Folkemøde

Ungdommens Folkemøde skal eksporteres med Erasmus+

Ungdomsbureauet har de seneste tre år arrangeret Ungdommens Folkemøde, der inviterer unge til at udtrykke deres håb og visioner for fremtidens samfund. Nu skal ideen eksporteres til udlandet med tilskud fra et Erasmus+ strategisk partnerskab.

 Tegnefilm og computerspil skal give børn en god skolestart

Hvordan computerspil kan give børn en god skolestart

Skolestart kan være overvældende for mange børn, og det har fået et Erasmus+ Skole strategisk partnerskab til at undersøge, hvordan brug af animationsfilm og computerspil i pædagogikken kan lette den svære overgang fra børnehave til skole.

Informationsmøde om EUD Charter

Informationsmøde om Erasmus+ Charter for Erhvervsuddannelsesmobilitet

Styrelsen for Forskning og Uddannelse holder den 26. marts 2019 kl. 10.00-14.30 informationsmøde om ansøgninger til et Charter for Erhvervsuddannelsesmobilitet. Mødet er møntet på potentielle ansøgere ved den kommende ansøgningsrunde den 16. maj 2019, og det foregår i Svendborg. Tilmelding senest 21. marts 2019.

Træningskursus Erasmus+ Skole

Erasmus+ Skole: Træningskursus i kreative læringsmetoder

Træningskurset "Professional Development Opportunity for teachers: Creative methods for facilitating learning" den 16.-18. maj 2019 henvender sig til indskolings- og mellemskolelærere, der ønsker at lære mere om, hvordan man kan benytte uformel læring i klassen. Erasmus+ dækker rejse- og opholdsudgifter. Ansøg senest den 9. april 2019.

Erasmus+ Ungdom træningskurser 

Erasmus+ Ungdom: To træningskurser på trapperne

Hvis du arbejder med unge, så kan du dels lære mere om, hvordan ungdomsudvekslinger foregår på træningskurset "Star of Europe" i Kroatien den 9.-13. april 2019 – ansøgningsfrist er den 3. marts 2019.

Og dels kan du lære, hvordan du kan arbejde med unge om temaer som 'media literacy', 'digital citizenship' og 'hate speech' på træningskurset 'Citizenship in a Digital Era', som klæder ungdomsarbejdere på til at udfordre unge menneskers digitale forståelse og kritiske tænkning. Det foregår den 7.- 10. maj 2019 i Dublin, og der er ansøgningsfrist den 15. marts 2019.

 


Udsyn

Udsyn udsendes næste gang i slutningen af marts 2019.

Har du ønsker eller idéer til indhold, er du velkommen til at sende dem til.

Foto: 1 og 7. Fotolia, 2 og 3. EU-Kommissionen, 4. Katrine Møbjerg/Ungdomsbureauet, 5. VIA/Animated learning, 6. Styrelsen for Forskning og Uddannelse, 8. Rogéiro Martins/Pexels.com

 

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024