En 1-årig akademisk overbygningsuddannelse udbygger den viden og de kvalifikationer, som den studerende har tilegnet sig gennem bacheloruddannelsen. Formålet med uddannelsen er, at den studerende videreudvikler deres kompetencer for efterfølgende at have mulighed for at varetage specialiserede erhvervsfunktioner.
Adgang og optagelse
Adgangen til en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse forudsætter en adgangsgivende akademisk bacheloruddannelse. Det er ikke muligt at blive optaget på uddannelsen på baggrund af en professionsbacheloruddannelse. Ansøgere, der har gennemført en kandidatuddannelse, kan kun optages på en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.
For at søge om optagelse på en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse, skal du kontakte den uddannelsesinstitution, der udbyder uddannelsen. Du kan også søge oplysninger på UddannelsesGuiden (ug.dk).