Gå til indhold

Maritime uddannelser

Maritime uddannelser betegner en række forskellige uddannelser inden for det maritime område. Der udbydes både professionsbacheloruddannelser, erhvervsuddannelser, en gymnasial uddannelse, HF-søfart, og uddannelse ved et skoleskib.

Maskinmester-, skibsofficers- og skibsføreruddannelserne er professionsbacheloruddannelser med praktikperioder. De studerende kan gå til mere end en reder og få sin samlede praktikperiode hos flere. De studerende får enten SU eller løn i praktikperioden, og der er krav om forudgående praktikaftaler.

Praktik

Der indgår praktik på de maritime professionsbacheloruddannelser i forskelligt omfang. På skibsofficers- og skibsføreruddannelserne indgår der to obligatoriske praktikperioder til søs. Praktik på maskinmesteruddannelsen er som hovedregel landbaseret.

Uddannelserne til skibsassistent, skibsmekaniker og erhvervsfisker er grundlæggende uddannelser. Det er muligt at tage skibsfører-, sætteskipper-, kystskipper-, fiskeskipper- samt skibsmaskinistuddannelserne som overbygningsuddannelser til den grundlæggende maritime uddannelse. Der udbydes desuden en gymnasial uddannelse, HF-søfart og maritim STX. Endelig er det muligt at tage første del af den grundlæggende maritime uddannelse på de to skoleskibe: Skoleskibet Danmark og Skoleskibet Georg Stage.

Adgang til maritime uddannelser

Adgangen til en professionsbacheloruddannelse forudsætter en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, typisk suppleret med krav om bestemte faglige niveauer i matematik og engelsk. Adgangen til øvrige uddannelser forudsætter folkeskolens afgangseksamen.

Har du brug for hjælp til dit studievalg, kan du kontakte Studievalg Danmark. Oplysninger om de enkelte uddannelser kan findes på UddannelsesGuiden (ug.dk). Hvis du har brug for yderligere oplysninger om en uddannelse kan du kontakte uddannelsesinstitutionen.

Kontakt

Anne Kamper
Chefkonsulent
Tlf.: 72317802
Email: anka@ufm.dk
Pernille Trojahn Kristiansen
Specialkonsulent
Tlf.: 72317837
Email: petk@ufm.dk
Thomas Bertelsen
Specialkonsulent
Tlf.: 72318871
Email: tbd@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024