Vurderingsmetoder og -kriterier

Læs om principperne bag styrelsens vurderinger af udenlandske uddannelser.

Niveauvurdering og ækvivalensvurdering

Når der ansøges om en vurdering, foretager Styrelsen for Forskning og Uddannelse normalt en niveauvurdering, dvs. en vurdering af en afsluttet udenlandsk uddannelses niveau i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur.

En niveauvurdering sammenligner en afsluttet udenlandsk uddannelse med et dansk uddannelsesniveau og så vidt muligt med et dansk uddannelsesområde. Det er en overordnet sammenligning af de slutkompetencer, som henholdsvis den udenlandske og den danske uddannelse er udtryk for, og altså ikke en sammenligning af uddannelsernes enkelte fag.

Når styrelsen skønner det relevant i forhold til vurderingens formål, foretager den en ækvivalensvurdering, dvs. en vurdering af de udenlandske uddannelseskvalifikationer i forhold til en bestemt dansk uddannelse. I en ækvivalensvurdering indgår normalt, hvilken supplering der skal til, for at en persons udenlandske uddannelseskvalifikationer kan sidestilles med en bestemt dansk uddannelse. Ækvivalensvurderinger baseres typisk på høring af en uddannelsesinstitution.


Vurderingskriterier

Ved vurderingen indgår normalt følgende kriterier:

  1. Om uddannelsen eller uddannelsesforløbet er anerkendt i hjemlandet.
  2. Hvornår uddannelsen eller uddannelsesforløbet er gennemført.
  3. Adgangsgrundlaget for uddannelsen eller uddannelsesforløbet – nærmere bestemt, om adgangsgrundlaget til den udenlandske uddannelse modsvarer de adgangskrav, som stilles til en tilsvarende dansk uddannelse, og om den adgangsgivende uddannelse er sammenlignelig i længde og niveau.
  4. Længden af uddannelsen eller uddannelsesforløbet, – nærmere bestemt, om uddannelsens varighed er sammenlignelig med varigheden af en tilsvarende dansk uddannelse.
  5. Formålene med uddannelsen eller uddannelsesforløbet.
  6. Strukturen og den faglige sammensætning af uddannelsen eller uddannelsesforløbet, herunder: Hvordan er fagsammensætningen set i forhold til en tilsvarende dansk uddannelse? Indgår der fag, der ikke er fagligt relevante? Indgår der et selvstændigt projekt eller specialearbejde? Hvad er omfanget, og hvor lang tid er der afsat til denne del af uddannelsen? Er uddannelsen forskningsbaseret eller ej?
  7. Forholdet mellem teoretiske og praktiske fag i uddannelsen eller uddannelsesforløbet.
  8. Eventuelle tidligere vurderinger foretaget af styrelsen (tidligere Styrelsen for Videregående Uddannelser, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, Styrelsen for International Uddannelse/CIRIUS eller CVUU) eller andre.

Væsentlige forskelle

Hvis der kan konstateres væsentlige forskelle mellem den udenlandske uddannelse og en sammenlignelig dansk uddannelse, indgår dette i styrelsens vurdering af den udenlandske uddannelse. Det gælder bl.a. i følgende tilfælde:

Hvis den forudgående skoleuddannelse (adgangsgrundlaget) er kortere eller vurderes at være på et lavere niveau end det, der er kravet for at blive optaget på en tilsvarende uddannelse i Danmark, vil det/de første år af den efterfølgende videregående uddannelse normalt blive vurderet på niveau med en dansk adgangsgivende uddannelse.

Hvis en udenlandsk videregående uddannelse ikke er forskningsbaseret, vil den normalt ikke blive sammenlignet med en dansk universitetsgrad, også selv om der er tale om en udenlandsk bachelorgrad, der er opnået på et universitet.


Slutkompetencer

En vurdering fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse skal ifølge lovgivningen tage udgangspunkt i, hvilke slutkompetencer de udenlandske uddannelseskvalifikationer er udtryk for. Den tager med andre ord udgangspunkt i de kompetencer, der opnås gennem uddannelserne, frem for vejen, ad hvilken kompetencerne opnås.

Dermed understreges det, at det er muligt at opnå samme kompetencer i forhold til arbejde og uddannelse i et udenlandsk uddannelsesforløb som i et dansk uddannelsesforløb, selv om forløbenes indhold og opbygning har været forskellige.


Transnationale uddannelser og fællesgrader

For transnationale uddannelser og fællesgrader gør nogle særlige forhold sig gældende. Læs her om, hvad transnationale uddannelser og fællesgrader er, og hvilke kriterier styrelsen anvender ved vurderingen af dem:


Internationale retningslinjer

Styrelsen for Forskning og Uddannelse tager udgangspunkt i de principper og kriterier, som er fastlagt i Lissabon-konventionen og henstillingen om procedurer og kriterier for vurdering af udenlandske kvalifikationer og studieperioder. Se:


Se også:

Senest opdateret 05. januar 2017