Webinarer om kommende programmer i ESA’s 2040 strategi: Løft fremtiden for europæisk rumfart

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, UFS og European Space Agency, ESA inviterer alle interesserede i ESA’s kommende programmer til at deltage i et eller flere af webinarerne.
På webinarerne præsenteres ESA’s nye 2040 strategi: Løft fremtiden for europæisk rumfart, med fokus på dens mål samt hovedtrækkene i ESA-programmernes forslag og hvordan ESA vil støtte medlemsstaterne i at opnå disse mål.
Webinarerne er skræddersyet til de danske interessenter, herunder særligt industri, start-ups, universiteter og nationale institutioner, offentlige myndigheder såvel som den brede offentlighed. Målet er at øge kendskabet til indholdet af ESA’s programmer, som vil blive præsenteret på ministermødet i november, med et særligt fokus på de muligheder, programmerne tilbyder.
Efter webinarerne er danske aktører velkomne til at sende yderligere information om specifikke interesser og kompetencer i relation til de præsenterede programmer. Indsendt information vil ikke nødvendigvis blive lagt til grund for endelig prioritering
Registrer dig til at deltage i et eller flere af webinarerne:
- Øget vækst og konkurrenceevne og at inspirere Europa (tirsdag 6. maj 2025)
- Beskyt vores planet og klima (torsdag 8. maj 2025)
- Udforsk og opdag (mandag 12. maj 2025)
- Styrk europæisk autonomi og modstandskraft (torsdag 15. maj 2025)
Alle webinarer finder sted fra kl. 15:00 til 16:30 og ESA-eksperter vil præsentere programmerne med særlig fokus på de muligheder, de giver danske interessenter, efterfulgt af 15 minutters spørgsmål og svar samt diskussion. Webinarerne foregår på engelsk og vil blive optaget.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside