Publiceringer og kvalitetssikring gennem fagfællebedømmelse er en hjørnesten i videnskaben og er i sig selv en sund mekanisme. Men risikoen er, at fokus på en enkel målbar parameter kan give incitament til at underprioritere en væsentlig del af den brede værdiskabelse, der knytter sig til forskningen, og skævvride forskningen både fagligt og metodisk.
Den daværende regering ønskede,, at meritering skal skabe incitament til at prioritere flere aspekter af forskningskvalitet og at også f.eks. undervisning, videndeling, myndighedsbetjening, samarbejde samt formidling af forskningen til samfundet mv. i højere grad meriteres. I den danske universitetsverden inddrages mange af disse aspekter allerede i meriteringen, men der er behov for at løfte en tværgående og systematisk belysning af området i et internationalt perspektiv.
Derfor blev der nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra de danske universiteter og forskningsfonde, som skulle afdække den nuværende praksis for meritering af forskere og komme med forslag til, hvordan der kan etableres en mere tydelig og dækkende meritering, der fremmer flere facetter af forskningskvalitet og forskningens gavn i samfundet.
Udvalgets opgave var at:
- Afdække universiteternes nuværende praksis for meritering, samt inddrage relevante internationale erfaringer på området.
- Undersøge hvordan den gældende meriteringspraksis mest hensigtsmæssigt kan forandres for at understøtte kvalitet i flere aspekter af forskning og forskningens spredning til samfundet, herunder undervisning, videndeling, forskningsbaseret myndighedsbetjening og specialisering blandt forskerne.
- Opstille konkrete modeller for en mere dækkende meritering af forskere og belyse fordele og ulemper ved disse.
Nedsættelsen af udvalget for bedre meritering i dansk forskning er ét af initiativerne i den daværende regerings forsknings- og innovationspolitiske strategi, der blev lanceret i december 2017.