Fremtidens samfundsvidenskabelige uddannelser: styrket innovation, partnerskab og beskæftigelsesegnethed
: Aarbejdsgruppen vedrørende fremtidens samfundsvidenskabelige uddannelser. Videnskabsministeriet
: 37
Om publikationen
Danske samfundsvidenskabelige uddannelser har det grundlæggende godt. Den store vækst i antallet af kandidater er stort set blevet opsuget af arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er imidlertid, om godt er godt nok? Det er det spørgsmål, som en uafhængig arbejdsgruppe nedsat af Videnskabsministeriet har søgt at besvare.
Fremtidens nøgleord er innovation og partnerskab, hvis de samfundsvidenskabelige kandidater skal rustes med solid beskæftigelsesegnethed til et globalt arbejdsmarked.
Arbejdsgruppen kommer frem med i alt ti overordnede anbefalinger og herunder cirka 30 gode råd, til hvordan fremtidens samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser skal indrettes.
Arbejdsgruppen foreslår også flere aftagerpaneler og alumneforeninger, en strategisk tilgang til efter- og videreuddannelse, en større kobling mellem uddannelse og erhvervserfaring og forbedret studie- og karrierevejledning.
Endelig anbefales en produktudvikling af undervisnings- og eksamensformer, et nationalt forum for uddannelsesforskning og et 'pædagogisk rejsehold', der skal hjælpe med at forbedre undervisningen.
- Bilag 1: Oversigt over samfundsvidenskabelige uddannelser i Danmark (PDF)
- Bilag 2: Oversigt over gode eksempler på innovation og partnerskaber i ind- og udland (PDF)
- Bilag 3: Kommissorium for arbejdsgruppen (PDF)
- Bilag 4: Oversigt over medlemmer af arbejdsgruppen (PDF)
- Bilag 5: Møder og aktiviteter i arbejdsgruppen (PDF)
- Bilag 6: Ekstensiv litteraturliste (PDF)
- De samfundsvidenskabelige uddannelser i tal (PDF)
Handlinger tilknyttet webside