Indsendt af
Dansk Brand og sikringsinstitut
Resumé
Energiaftalen og nye EU-krav til bæredygtighed i byggeriet giver både nye muligheder og nye udfordringer for byggebranchen. Målet er at opnå energibesparelser på minimum 50 % i den eksisterende bygningsmasse inden 2050.
Målet skal opfyldes, så vi får energibesparelser samtidig med en høj performance på andre områder som fx indeklima, lyd, brandsikkerhed, arkitektur og totaløkonomi. Det kræver nye løsninger, men er udfordret af en svag produktivitetsvækst i serviceerhvervene og byggeriet.
Derfor er der brug for et INNO+ program, som kan samle virksomheder, universiteter, GTS med flere om at øge innovationsevnen i byggesektoren og accelerere udviklingen af nye konkrete løsninger.
Udfordring og muligheder
I den ”rige” verden står bygninger for 30-40 % af det samlede energiforbrug, og der er behov for omfattende investeringer i energieffektiviseringer af bygningsmassen, hvis målet skal nås.
Potentialet for energibesparelser i bygningsmassen er på ca. 70-75 % frem mod 2050, og en stor del af disse er rentable, hvis energieffektiviseringen sker, når boligen alligevel skal renoveres.
Regeringens energiaftale skal bidrage til grøn omstilling og nedbringe energiforbruget med 12 % i 2020 i forhold til 2006. Og kommende EU-krav til bæredygtighed i byggeriet, baseret på standarderne fra CEN/TC 350, sætter yderligere fokus på miljøkrav, sociale krav og økonomiske krav.
Det kalder på nye løsninger. Og markedet for de nye løsninger er globalt. Den globale befolkning vokser fortsat. Og i løbet af de næste 40 år skal vi etablere den samme bymæssige kapacitet (huse, infrastruktur og faciliteter), som vi har etableret over de sidste 4.000 år!
Kravene skal opfyldes, så vi får energibesparelser samtidig med en høj performance på andre områder som fx indeklima, lyd, brandsikkerhed, arkitektur og totaløkonomi. Det kræver innovation. Imidlertid er innovation en udfordring for byggesektoren, som bl.a. giver sig udtryk i en svag produktivitetsvækst i serviceerhvervene og byggeriet (konkurrenceredegørelsen fra 2010).
Målsætning
Målet er at opnå energibesparelser på minimum 50 % i den eksisterende bygningsmasse inden 2050. Og målet skal opfyldes, så vi får energibesparelser samtidig med en høj performance på andre områder som fx indeklima, lyd, brandsikkerhed, arkitektur og totaløkonomi. En afledt effekt er stigende produktivitet for byggeriet og leverandører af service til byggeriet.
Innovationsbehov
-
Målsætningen skal opnås ved et tæt samarbejde mellem byggeriets mange parter som fx:
byggevareleverandører, rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører og håndværkere - slutbrugere i form af professionelle bygherrer og bygningsejere
- universiteter, innovationsnetværk og videncentre, herunder GTS
- myndigheder fx byggesagsbehandlere og brandmyndigheder.
Indsatsen vil være en kombination af forskning og markedsnær udvikling og innovation og ikke mindst demonstration i form af prototyper og virkelighedstro testmiljøer.
Det vil også være vigtigt for effekt på den lange bane, at uddannelsesinstitutioner af både de korte og lange uddannelser inddrages. Der forventes tæt samarbejde med energisektoren.
Endeligt er der behov for myndighedssamarbejde, da bygge- og anlægssektoren er stærkt reguleret og der vil være behov for implementering, tolkning og revision af standarder for at sikre efterspørgsel.
-
Konkrete tiltag er fx:
Udvikling af nye multifunktionelle byggematerialer med minimalt energiforbrug og med stor grad af genanvendelse - Nye teknologier og processer til bæredygtig energirenovering
- Nye samarbejdsformer mellem byggeriets parter, universiteter og myndigheder
- Nye forretningsmodeller for udvikling af energirenovering
- Udvikling af simuleringsværktøjer til energirenovering, som inkluderer brugeradfærd, indeklima og totaløkonomi
- Smarte løsninger til håndtering af lyd, lys, brandsikkerhed, indeklima mv.
- En vifte af driftsikre fjernbetjente services indenfor alle sektorer
- Uddannelser målrettet fremtidens krav til byggeriets parter.
De danske forudsætninger
Danmark har stærke forskningsmiljøer (bl.a. på Teknologisk Institut og DTU Byg og Aalborg Universitet) og virksomheder med front-end teknologi og løsninger indenfor bl.a. energieffektivisering, bygningsmaterialer og -komponenter.
En del af indsatsen kan organisereres ud fra innovationsnetværkene InnoBYG, partnerne bag tænketanken for bygningsrenovering og via tæt samarbejde med byggeriets organisationer. Det internationale samarbejde sikres primært via den europæiske teknologiplatform for byggeri og via de eksportnetværkene FISH clusters.
Effekter og potentialer
Bygge og anlægssektoren har en stor strategisk betydning for dansk og europæisk økonomi. Bygninger i Danmark udgør 716 mio. m2 og repræsenterer en formue på 3.700 mia. kr., og står for 30-40 % af samfundets energiforbrug.
En fokuseret innovationsindsats indenfor byggesektoren vil give et væsentligt bidrag til at nå de politiske målsætninger om reduktion af energi og CO2 samtidig med at danske virksomheders muligheder for eksport styrkes.
Hertil kommer et varigt teknologisk og innovativt løft af byggesektoren, der vil resultere i vækst og arbejdspladser.