Indsendt af: LO
Udfordring og muligheder
Danmark skal fortsat flytte fokus fra nedbringelse til effektivisering af energiforbruget. Vi skal udnytte den danske viden og erhvervsmæssige kompetencer til at opbygge en robust international førerposition inden for viden om og løsninger til markante energieffektviseringer. Både til gavn for beskæftigelse og mulige vækst- og eksporteventyr.
EU investerer 395 mia. euro i energieffektivisering frem mod 2020. Dette kan ifølge Dansk Energi skabe 9.000 danske arbejdspladser og eksport for 14 mia. kr. Danmark har i vid udstrækning været et forgangsland, og med det øgede energiforbrug i vækstøkonomierne, skabes der lukrative muligheder for danske virksomheder til at kunne eksportere energiteknologi. I 2012 udgjorde eksporten af energiteknologi ca. 10. pct. af den samlede danske eksport. Med Kinas nye fokus på energieffektivisering skønnes det, at der bliver projekter for 100 mia. kr. Disse penge skal ikke gå Danmarks næse forbi.
Den helt store kilde til CO2-udslip er vores bygninger. Ved at renovere vores eksisterende boligmasse vil der skabes 2 mio. job i EU. Det er job, som bliver i området, og hvor ressourcerne er til stede. Dette gør sig også gældende i andre økonomier, hvor viden vil blive efterspurgt i fremtiden.
Målsætning
Målet er, at vi ved at tænke klima- og miljøhensyn ind i vores uddannelses-, forsknings- og erhvervspolitik, vil opnå større energieffektivisering med lavere omkostninger til følge. Dertil kommer den øgede knowhow, som kan eksporteres med store indtjeningsmuligheder til følge.
Innovationsbehov
Bæredygtig vækst stiller et generelt krav til virksomhederne om klimabevidsthed og høj energieffektivitet. Der er mange gode eksempler på, at det kan betale sig at inddrage medarbejderne i at pege på løsninger og muligheder for besparelser på dette område. Som et godt eksempel kan nævnes Carlsberg, der på ét år har nedbragt deres CO2-udledning med 8,3 pct., hvilket svarer til en CO2-reduktion på 2.449 ton. I samme periode er det samlede energiforbrug reduceret med 9,3 pct. og vandforbruget med 5,6 pct. Det gør Carlsberg til det mest energieffektive bryggeri globalt. På Carlsberg peger man på den aktive inddragelse af medarbejderne som en stor del af deres succesfulde reduktion. Der er uddannet energiambassadører for hvert arbejdsholdsskift og for hver produktionslinje, som har ansvaret for at holde styr på energiforbruget. Man har satset på at få alle gode idéer indsamlet på alle niveauer i virksomheden.
Samtidig er en veluddannet arbejdsstyrke nødvendig for at kunne klare sig i omstillingen til mere ressourceeffektiv produktion. Det er dog ikke nødvendigvis nye uddannelser, der mangler i Danmark, men i højere grad en øget indsats inden for omskoling og videreuddannelse.
Et studie gennemført af CEDEFOP (European Centre for the Development of Vocational Training) viser, at det største og mest presserende behov ikke er nye uddannelser, men videreuddannelse og opgradering af færdigheder i arbejdsstyrken .
Energieffektivisering er ikke forbeholdt enten den offentlige eller den private sektor. Der er tale om en fælles indsats. Den danske økonomi er vokset med ca. 78 pct. fra 1980-2010 samtidig med, at energiforbruget er konstant. Denne udvikling må gerne fortsætte de næste 30 år. Da klima og miljø er et fælles gode, bør vi udnytte den mulighed der er for at forbedre klimaet og miljøet – og der er tilmed et enormt økonomisk incitament til at gøre dette.
De danske forudsætninger
Danmark har mange gode forudsætninger for at realisere ovenstående med afsæt i styrkepositioner inden for energieffektivisering. Vores vekseluddannelser, flade struktur og fleksible arbejdsmarked giver god grobund for et bredt forankret fokus på energieffektivisering. Samtidig er Danmark allerede på mange måder et foregangsland, når det kommer til energieffektivisering. Dertil kommer, at danske virksomheder allerede har erfaring med at eksportere energieffektivisering. Disse ting giver en god grobund for videre innovation og udvikling.
Effekter og potentialer
Øget fokus på innovation inden for energieffektivisering vil kunne skabe minimum 9.000 danske arbejdspladser, samtidig med at styrke en vigtig og indbringende eksportmulighed for Danmark.