Indsendt af
Miljøministeriet
Resumé
Der er med klimaforandringer og øgede erhvervsaktiviteter i det arktiske område stor efterspørgsel efter effektive kortlægningsmetoder, da omkostningerne til dataindsamling er meget høje på grund af natur, klima, de meget store afstande og den sparsomme infrastruktur.
Der foregår i Danmark forskning på området og flere danske virksomheder og offentlige institutioner har på grund af Rigsfællesskabet erfaringer med kortlægning i Grønland/Arktis og dermed særlige forudsætninger for at deltage i innovative aktiviteter, som kan skabe forudsætningen for en bæredygtig vækst i det arktiske område, og som baserer sig på danske og grønlandske arbejdspladser.
Udfordring og muligheder
Klimaændringer, tilbagetrækning af isrand og iskant, turisme, råstofudvinding, erhvervsaktiviteter og transportaktiviteter i Grønland / Arktis har aktualiseret behovet for kortlægning i Grønland og de arktiske farvande, sammen med et øget behov i forhold til beredskab (SAR) og suverænitetshåndehævelse.
Da der er tale om meget store land- og havområder uden tilgængelig infrastruktur er behovet for omkostningseffektive og sikre dataindsamlingsmetoder meget stort, såfremt efterspørgslen efter et opdateret kortgrundlag og nye datasæt skal kunne efterkommes. Især anvendelse af radar, sonar, satellitter og GPS synes at rumme muligheder for udvikling af mere effektive metoder.
En række danske offentlige institutioner er meget aktive i Grønland og Arktis (GEUS, GST og forsvaret). F.eks. er DTU Space aktive i udviklingen af dataindsamlingsmetoder. Ligeledes har mange danske erhvervsvirksomheder aktiviteter og derfor også særlige forudsætninger i det arktiske område.
Målsætning
Målsætningen er at udvikle innovative teknologier og metoder til hurtigere og mere omkostningseffektiv søopmåling og kortlægning af landområder.
Der er stærke erhvervsmæssige interesser knyttet til denne kortlægning og det kan derfor tænkes at der kan etableres partnerskab på basis af disse interesser. Det drejer sig specielt om skibsfarten og virksomheder inden for råstofindvinding. En forbedret kortlægning vil desuden øge mulighederne for en forebyggende miljø- og naturbeskyttelsesindsats. Innovationsindsatsen knytter sig til vision 4.3 i FORSK 2020.
Innovationsbehov
Der er behov for at afsøge mulighederne for behovsbestemt og differentieret kortlægning baseret på flere forskellige opmålingsmetoder og teknologier.
F.eks kan kombinationen af satelllit-billeder, rød-grøn lasermåling og sonar til dybdebestemmelse sammen med en struktureret crowdsoursing skabe grundlag for hurtigere datafangst i uopmålte områder og dermed give mulighed for etablering af både hurtigere og brugerspecifikke løsninger.
Ligeledes kan kombination af radar, satellit mm. i fællesskab danne grundlag for den topografiske kortlægning til lands. Innovationsinitiativet skal ses i forhold til den betydelige udfordring i effektivisering af gængse opmålingsmetoder i arktiske egne grundet den sparsomme infrastruktur og omskiftelige vejrforhold. Der er behov for gennem en innovativ indsats at udvikle disse metoder til praktisk brug, ligesom der er behov for videreudvikling af metoder, som anvender satellit, sensor, radar og GPS.
De danske forudsætninger
Der er flere danske forskningsmiljøer, offentlige institutioner og private virksomheder, der allerede har erfaring og kompetencer med datafangst i arktiske områder ligesom de også har erfaring med nogle af de forskellige teknologier. Generelt er der allerede et nyttigt samarbejde mellem de forskellige institutioner og virksomheder, der kan danne fundament for fælles innovation.
Effekter og potentialer
Med mere effektive kortlægningsmetoder og metoder til dataindsamling vil udvikling af infrastrukturen og dermed mulighederne for erhvervsaktiviteter i Arktis blive øget væsentligt som f.eks. råstofudvinding og turisme.
Samtidig vil kortlægning og dataindsamling som redskaber bedre kunne anvendes i en forvaltningsmæssig sammenhæng, bl.a til mere omkostningseffektiv beskyttelse af natur- og miljøinteresserne.
Som udgangspunkt er det vanskeligt at etablere et effektivt miljøberedskab i arktiske områder. Det bedste udgangspunkt er forebyggelse gennem kortlægning og udvikling af infrastrukturen.
For den private sektor består potentialet i, at operationalisering af forskellige opmålingsteknologier i arktiske områder kan benyttes i andre områder med sparsom infrastruktur.