Gå til indhold

Klima - bæredygtige bylivsrum

Til at løfte de klimatiske udfordringer kan Danmarks internationale styrkeposition indenfor arkitektur og design anvendes som katalysator og driver i dynamiske partnerskaber mellem vidensinstitutioner, organisationer og produktionsvirksomheder.

Indsendt af

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Resumé

De klimatiske forandringsprocesser er ikke kun klimatiske – de medfører miljømæssige forandringer, herunder forandringer i det byggede miljø. Til at løfte denne udfordring kan Danmarks internationale styrkeposition indenfor arkitektur og design anvendes som katalysator og driver i dynamiske partnerskaber mellem vidensinstitutioner, organisationer og produktionsvirksomheder.

Sigtet er at udvikle bæredygtige, innovative og eksportorienterede løsningsmodeller og konkrete produkter anvendelige i og kvalificerende for det byggede miljø – specifikt i forhold til håndtering af vand i byrummene og borgernes oplevelse og brug af disse som livsrum.

Udfordring og muligheder

Implikationerne af de klimatiske forandringsprocesser rækker videre end udfordringerne med at opgradere eksempelvis kloaker og diger - de medfører miljømæssige forandringer i bred forstand, herunder i det byggede miljø, i byrummene og dermed også i borgernes brug og oplevelse af byrummet som del af livsrummet.

Det er evident, at håndteringen af et stigende havspejl og de voldsomme nedbørsmængder ikke kan løses lokalt og ad hoc; det er nødvendigt at sammentænke, gentænke og videreudvikle den rumlige organisering og udformning af by, byrum, bygningsmasse og de rumlige og funktionelle relationer til kulturlandskab og vand på regionalt og lokalt niveau og på forskellige skalatrin.

Tiltagene vil for en stor dels vedkommende manifestere sig rumligt, hvorfor det er en arkitektfaglig opgave og en arkitektonisk udfordring at bidrage til kvalificeringen heraf.

Klimaforandringerne har sat kloaknettet under pres, og når det svigter, går det også ud over vandmiljøet i de vandløb og åer, hvori det beskidte vand havner.

Et eksempel:

Vandcenter Syd (Odense og Nordfyn) skal i 2013 investere 295 millioner kr. i opgradering af vandinfrastrukturen, hvoraf ca. 256 millioner vil blive anvendt til opgraderinger af kloaknettet. For en gennemsnitshusstand med et årligt vandforbrug på 120 m3 betyder det en merudgift på 597 kr. om året. Skaleres dette tal op på landsplan, taler vi om ca. 600,-kr X 2,6 mio. husstande lig ca. 1.500.000.000 kr. – alene til vedligehold og opgradering af kloakker i 2013.

Samtidigt tilstræbes af bæredygtigheds årsager en fortætning af det byggede miljø.  Begge bestræbelser vil primært finde sted i de åbne by- og landskabsrum, der derfor vil blive sat yderligere under pres i forhold til ønsker og krav til rekreation, vandafledning, infrastruktur etc.

Der opstår herved et paradoks: Afhjælpningstiltag som eksempelvis opstuvningsbassiner vil konsumere disponibelt byrumsareal, hvilket også fordringen om fortætning af vores byer ud fra bæredygtighedsmål vil, i bestræbelsen på at minimere arealforbruget til byformål, infrastruktur, energifremførsel etc.

Der er derfor behov for tværdisciplinær og integrerende forskning og vidensudvikling, der kan understøtte en bæredygtig udvikling og innovative tiltag på tværs af ressortområder og interessenter og i samspil med produktionsvirksomheder.

Succeskriteriet er, at udvikle bæredygtige løsningsmodeller og handlingsanvisninger til håndtering af følgevirkningerne af de klimatiske forandringsprocesser, hvor økonomi, materialer, energi, kultur, biodiversitet og arkitektonisk rumlige parametre indgår, samtidigt med at det byggede miljø fortættes ud fra bæredygtighedsparametre.

Udfordringerne herved rejser en lang række af spørgsmål på forsknings- og videnudviklingsniveau, krav til udformningen af politikker, udvikling af ’redskabskasser’ og guidelines, undervisning og efteruddannelse, samt udviklingen af innovativ teknologi og konkret produktudvikling.

Dansk arkitektur og design er et internationalt anerkendt brand, Danmark er et internationalt anerkendt foregangsland indenfor klima-, bæredygtigheds – og teknologispørgsmål, danske produktionsvirksomheder er internationalt anerkendt for deres knowhow og innovationslyst – tilsammen udgør disse et dynamisk mulighedsfelt, der kan bidrage til at løse udfordringerne affødt af de klimatiske forandringsprocesser for det byggede miljø ikke bare lokalt, men globalt.

Målsætning

Målet er innovative samarbejder mellem akademia, organisationer og produktionsvirksomheder med henblik på udvikling af rumlige, kvalitative og bæredygtige løsningsmodeller og produkter til afhjælpning af følgevirkningerne af de klimatiske forandringsprocesser i det byggede miljø, under hensynstagen til andre bæredygtighedsinitiativer såsom fortætning af det byggede miljø.

Målet er yderligere at bidrage til vækstøgning, produktudvikling og eksport i lokal og global bygge- og anlægsindustri og produktionsvirksomheder.

Sigtet er også at bidrage til en rumlig, arkitektonisk kvalificering af de milliardinvesteringer som er forbundet med håndteringen af følgevirkningerne på det byggede miljø som følge af de klimatiske forandringsprocesser, specifikt i forbindelse med vand, og at gøre denne til en eksportartikel.

Innovationsbehov

De klimatiske forandringsprocesser er globale, men præsenterer sig geografisk på forskellige måder, løsningsmodellerne må derfor både være systemiske og kontekstuelle.

Realiseringen af målet fordrer derfor samarbejder mellem offentlige og private interessenter, der formår at arbejde innovativt på tværs af fagdomæner og ressortområder. Der skal indsamles og udvikles viden, og på basis heraf udvikles og distribueres viden, politikker, redskaber, teknologier og produkter. Indsatsen vil fordre partnerskabsdannelser mellem offentlige og private virksomheder og institutioner, fx centrale vidensinstitutioner som KADK, KU, GEUS, DTU og ikke mindst produktionsvirksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen.

De danske forudsætninger

Afsættet i aktuel teknologisk forskning og viden på området, kombineret med den internationale styrkeposition dansk arkitektur og design har, kan danne innovative og dynamiske vidensudviklende og produktskabende miljøer samt arbejdspladser og eksportmuligheder til gavn for Danmark.

Danske arkitekter, ingeniører og produktionsvirksomheder har tradition for at kunne udvikle og håndtere systemiske og kontekstuelle løsningsmodeller og agere i internationale sammenhænge på trods af, og måske netop fordi, vi i international målestok er små, og derfor er vant til at indgå i samarbejder, udvise fleksibilitet, omstillingsparathed og innovativ tænkning.

Effekter og potentialer

Indsatsen vil kunne bidrage til videreudvikling af dansk arkitektur, viden, redskaber og konkret produktdesign - og fabrikation og arbejdspladser, og deraf følgende eksport af løsningsmodeller og produkter.

Samtidigt vil indsatsen kunne medvirke til at styrke Danmarks position som foregangsland indenfor bæredygtig arkitektur og design og teknologi, og således bidrage til et øget fokus på Danmark som en attraktiv aktør og samarbejdspartner på globalt niveau på disse felter.

Sidst men ikke mindst vil udviklingen af bæredygtige, rumlige løsningsmodeller i forbindelse med følgevirkningerne af de klimatiske forandringsprocesser i det byggede miljø kvalificere dette som livsrum, og dermed understøtte borgernes velfærd.